Højesterets dom af 19. March 2019 i sag 221/2018

Info
  • Relaterede retsområder:

Resumé:

Ikke grundlag for udvisning af kroatisk statsborger, der blev idømt 2 års fængsel for bl.a. røveri


T, en nu 30-årig kroatisk statsborger, var fundet skyldig i flere forhold, herunder bl.a. et røveri. For Højesteret angik sagen navnlig straffastsættelsen og spørgsmålet om udvisning.


Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 2 år og fandt ikke grundlag for udvisning af T.


Om udvisningsspørgsmålet udtalte Højesteret, at T ifølge udlændingeloven skulle udvises, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udvisning kunne dog kun ske, hvis det ville være i overensstemmelse med de principper, der gælder efter EU-reglerne for begrænsning af retten til fri bevægelighed.


Højesteret udtalte endvidere, at afgørelsen af, om det ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen at udvise T, beroede på, om udvisningen efter en konkrete proportionalitetsvurdering ville være et uforholdsmæssigt indgreb i hans ret til respekt for privatliv og familieliv. Ved proportionalitetsvurderingen skulle der lægges vægt på, at T er født og opvokset i Danmark, og at han bor her sammen med sin samlever og tre mindreårige børn. Hans samlever og børn er svenske statsborgere, taler ikke kroatisk og har ingen tilknytning til Kroatien. De ville derfor have meget vanskeligt ved at følge ham til Kroatien, hvis han blev udvist. Der skulle endvidere lægges vægt på, at T ikke har nogen reel tilknytning til Kroatien.


På den baggrund fandt Højesteret, at det trods alvoren af hans aktuelle kriminalitet og trods hans tidligere kriminalitet, der dog ikke havde givet grundlag for at nedlægge påstand om udvisning, ville være et uproportionalt indgreb i Ts ret til respekt for privatliv og familieliv at udvise ham.


Højesteret tiltrådte på den baggrund landsrettens afgørelse om, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen, og derfor også i strid med EU-retten.