Højesterets dom af 17. oktober 2013 i sag 1. afdeling, 355/2012

Info
  • SKM2013.755.HR

Resumé:

Dommen vedrører genoptagelse af den særlige regulering pr. 1. januar 2003 i et tilfælde, hvor reguleringsåret ligger indenfor genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, men hvor de forbedringsarbejder, genoptagelsesanmodningen støttes på, først blev fuldført i 2002, således at den almindelige vurdering for 2002 var korrekt. Ministeriet anerkendte for Højesteret, at der kunne ske genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2003, idet denne var en årsomvurdering og ikke en årsregulering.

Højesteret anførte at SKM2011.1.HR ikke indebærer, at der kan kræves genoptagelse med virkning for et reguleringsår, hvis den ejendomsvurdering, som årsreguleringen er foretaget ud fra, også efter de nye oplysninger, som skatteyderen har fremlagt, må anses for at være materielt korrekt. Under henvisning til, at den almindelige vurdering af 1. januar 2002 ubestridt var korrekt og at der pr. 1. januar 2003 alene skulle foretages en maskinel fremskrivning af grundværdien pr. 1. januar 2002 uden hensyntagen til de forbedringer, der var fuldført i 2002, var reguleringen af grundværdien pr. 1. januar 2003 også korrekt. Appellanten havde derfor ikke krav på at få ansættelsen genoptaget.

Parter

H1
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Søgaard, Thomas Rørdam, Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs og Oliver Talevski.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 18 december 2012.

Sagen er behandlet skriftligt, jf retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse med den ændring, at Skatteministeriet anerkender, at vurderingen pr. 1. oktober 2003 af ejendommen ...1 genoptages.

Skatteministeriets påstand for Højesteret blev fremsat i svarskriftet og er begrundet i, at Skatteministeriet efter landsrettens dom har konstateret, at vurderingen pr. 1. oktober 2003 var en årsomvurdering.

Højesterets begrundelse og resultat

Problemstilling

Sagen for Højesteret angår, om H1 har krav på, at vurderingen pr. 1. januar 2003 af ejendommen ...1 genoptages med henblik på at opnå fradrag i grundværdien for forbedringer, der blev fuldført i 2002. Skatteministeriet har for Højesteret anerkendt, at vurderingen pr. 1. oktober 2003 genoptages.

Reglerne om genoptagelse sammenholdt med vurderingsloven

Det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, at en klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Efter den vurderingslov, der var gældende til og med 2002, blev der foretaget almindelig vurdering af landets ejendomme hvert år pr. 1. januar med ansættelse af ejendomsværdien, grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove blev denne ordning ændret, således at der med virkning fra 2003 kun skal foretages almindelig vurdering hvert andet år, jf. vurderingslovens § 1. Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. oktober i det år, hvori vurderingen foretages, jf. lovens § 2. Året efter den almindelige vurdering skal der i en række tilfælde foretages omvurdering pr. 1. oktober, jf. lovens § 3.

Hvis der ikke blev foretaget en omvurdering efter § 3, skulle der i det mellemliggende år pr. 1. oktober alene ske en regulering af ejendoms- og grundværdi under hensyn til den ændring af prisforholdene, der var sket siden den seneste almindelige vurdering, jf. dagældende vurderingslovs § 3 A, der nu er ophævet. Efter overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 11, stk. 5, skulle der pr. 1. januar 2003 ske en maskinel fremskrivning af ansættelserne af grundværdien under hensyn til den ændring af prisforholdene, der var sket siden den almindelige vurdering pr, 1. januar 2002. Den maskinelt fremskrevne ansættelse af grundværdien skulle lægges til grund ved beregningen af grundskyld for 2004.

H1 har til støtte for sin påstand henvist til Højesterets dom af 16. december 2010 gengivet i SKM2011.1.HR vedrørende genoptagelse med henblik på at opnå et større fradrag i grundværdien for forbedringer. I denne dom blev det fastslået, at skatteyderen efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, også kunne kræve genoptagelse med virkning for et reguleringsår, der lå inden for genoptagelsesfristen, dvs. også et år, hvor der ikke blev foretaget en selvstændig ejendomsvurdering, men alene en årsregulering i henhold til den dagældende § 3 A. Dommen indebærer ikke, at der kan kræves genoptagelse med virkning for et reguleringsår, hvis den ejendomsvurdering, som årsreguleringen er foretaget ud fra, også efter de nye oplysninger, som skatteyderen har fremlagt, må anses for at være materielt korrekt. I denne situation er den grundlæggende betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ikke opfyldt, jf. udtrykket

"fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen".

Den konkrete sag

Parterne er enige om, at den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002 af H1s ejendom er korrekt.

Pr. 1. januar 2003 skulle der ikke gennemføres en almindelig vurdering af ejendommen, men alene en maskinel fremskrivning af ansættelsen af grundværdien under hensyn til den ændring af prisforholdene, der var sket siden den seneste almindelige vurdering pr. 1. januar 2002, jf. ændringslovens § 11, stk. 5. Der skulle i den forbindelse ikke tages hensyn til de forbedringer, der blev fuldført i 2002. Reguleringen af grundværdien pr. 1. januar 2003 er således også korrekt

Da der hverken pr. 1. januar 2002 eller pr. 1. januar 2003 foreligger en forkert ejendomsvurdering, finder Højesteret, at H1 ikke har krav på, at vurderingen af ejendommen genoptages med virkning fra 1. januar 2003, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Konklusion og sagsomkostninger

Højesteret stadfæster herefter dommen med den ændring, at Skatteministeriet skal anerkende, at vurderingen pr. 1, oktober 2003 af ejendommen genoptages.

Under hensyn til sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til modparten. I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet skal anerkende, at vurderingen pr. 1. oktober 2003 af ejendommen ...1 genoptages.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 inden 14 dage efter denne højesteretsdorns afsigelse betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.