Højesterets dom af 14. September 2018 i sag 177/2017

Info

Resumé:

En omsorgsmedhjælper ved et autismecenter kom til skade efter at være blevet overfaldet af en infantil autist, A, på et af autismecentrets botilbud. A blev ved byrettens dom af 8. februar 2016 fundet erstatningsansvarlig over for omsorgsmedhjælperen.


Sagen for Højesteret angik, om autismecentret som arbejdsgiver også var erstatningsansvarlig over for omsorgsmedhjælperen og i så fald, hvordan erstatningsansvaret mellem autismecentret og A som den umiddelbare skadevolder skulle fordeles.


Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at autismecentret ikke i tilstrækkelig grad havde sørget for, at arbejdsforholdene var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at autismecentret derfor var erstatningsansvarlig over for omsorgsmedhjælperen.


Ved fordelingen af erstatningsbyrden mellem autismecentret og A fandt Højesteret, at det forhold, at A på grund af sin autisme ikke var i stand til at forstå og reflektere over sine handlinger, ikke kunne føre til, at A, der var ansvarsforsikret, i det indbyrdes forhold helt fritoges for ansvar, da A efter erstatningsansvarsloven som udgangspunkt skal bedømmes som en sjælssund person.


Højesteret fandt dog, at det bør indgå i vurderingen af, hvordan ansvaret skal fordeles mellem en person med nedsat psykisk funktionsevne og den institution, der har den pågældende i sin varetægt, i hvilket omfang de pågældende har mulighed for at undgå eller forebygge de skadegørende handlinger og dermed risikoen for skade.


Højesteret fandt på den baggrund efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, at autismecentret skulle betale to tredjedele af erstatningen.

 

Landsretten var kommet til et andet resultat.