Højesterets dom af 12. februar 2019 i sag BS-15394/2018-HJR

Info

Resumé:

Senere stiftet tilbageholdsret skulle respektere ældre panteret i samme aktiv


En bank havde pant i A’s faste ejendom, herunder i hestebesætningen på ejendommen. A indgik en samarbejdsaftale med et ridecenter om opstaldning, træning mv. af en af A’s heste. Aftalen indeholdt en bestemmelse om, at betaling til ridecentret først skulle ske ved salg af hesten eller ved aftalens ophør, og at ridecentret havde tilbageholdsret i hesten til sikkerhed for betaling i henhold til aftalen.


Sagen angik, om ridecentret kunne udøve tilbageholdsret i hesten for sit tilgodehavende forud for den ældre tinglyste panteret.


Højesteret fastslog, at samarbejdsaftalen ikke var i panthaverens interesse, og at panthaveren ikke skulle tåle risikoen for, at værdien af pantet blev ”spist op” af udgifter til opstaldning, træning mv., uden at have givet samtykke til ordningen. Der var derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at den senere stiftede tilbageholdsret skulle respektere den ældre panteret i samme aktiv.
 

Landsretten var nået til samme resultat..