Højesterets dom af 11. February 2019 i sag BS-20128/2018-HJR

Info
  • Relaterede retsområder:

Resumé:

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fortabelse af dansk indfødsret


Sagen angik prøvelse af Justitsministeriets (nu Udlændinge- og Integrationsministeriets) afgørelse om, at A – der var født i udlandet og ikke havde boet i Danmark – fortabte sin danske indfødsret, da han fyldte 22 år, og at det ikke var muligt at tillade indfødsretten bevaret, da hans ansøgning blev indgivet, efter han var fyldt 22 år.


Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om, at A ved det fyldte 22. år fortabte sin danske indfødsret.


Højesteret fastslog endvidere, at der efter oplysningerne i sagen var en sådan uklarhed vedrørende A’s og hans mors henvendelse på den danske ambassade i udlandet ultimo 2011, at der ikke var grundlag for at fastslå, at ambassaden ikke i fornødent omfang havde iagttaget sin vejledningspligt over for A. Højesteret tiltrådte herefter, at ministeriet ikke havde anvendt indfødsretslovens dispensationsbestemmelse vedrørende bevarelse af dansk indfødsret.


Højesteret fastslog endelig, at ministeriets afgørelse under alle omstændigheder ikke kunne anses for at være i strid med EU-retten, hvis den foreliggende situation måtte være omfattet heraf.


Landsretten var nået til samme resultat.