Højesterets dom af 10. September 2018 i sag 6/2018

Info

Resumé:

Sagen angik, om der var hjemmel i elektrificeringslovens § 13 til at gennemføre ekspropriation af en ejendom i forbindelse med elektrificering af en jernbanestrækning.


I forarbejderne til elektrificeringsloven er det forudsat, at der vil være behov for at inddrage arealer til opsætning af kørestrømsmaster og fordelerstationer, at en række vejbærende broer skal erstattes af nye broer, ligesom der er "behov for … omlægning af skærende veje".


Derudover er beskrevet en "koordineret proces" med elektrificeringsprojektet, hvor en kommune kan vælge at foretage ændringer i et elektrificeringsprojekt mod at afholde merudgifterne og selv sørge for eventuelt fornødent plangrundlag.


Højesterets flertal fandt, at bemærkningerne om den koordinerede proces måtte forstås således, at en projektændring, som skulle tilgodese andre formål end elektrificering, forudsatte, at eventuel ekspropriation hertil skulle ske med hjemmel i anden lovgivning.


Flertallet lagde til grund, at der var valgt et mere vidtgående projekt, end hvad der var nødvendigt for at gennemføre elektrificeringen af jernbanestrækningen, og at valget af projektet var sket for at imødekomme kommunens ønsker vedrørende trafikafviklingen i området. Herefter fandt flertallet, at ekspropriationen ikke var gyldigt foretaget.

 

Landsretten var kommet til et andet resultat.