Højesterets dom af 08. juni 2018 i sag 247/2017

Info

Resumé:

Ægtefæller, hvor den enes mor var søster til den andens stedmor, var ikke omfattet af begrebet "nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede"


B fik i april 2013 asyl i Danmark. Umiddelbart inden hun var flygtet fra Afghanistan, havde hun indgået ægteskab med A, som hun blev adskilt fra under flugten. I september 2013 søgte A og B om familiesammenføring i Danmark, men fik afslag af både Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, som lagde afgørende vægt på parrets oplysning om, at de var i familie med hinanden, idet de var fætter og kusine. Under behandlingen i landsretten kom det frem, at ægtefællerne ikke var biologisk relaterede, da B’s moster ikke var A’s mor – men A’s stedmor.

Spørgsmålet var herefter om formodningsreglen i udlændingeloven om, at et ægteskab indgået mellem "nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede" ikke er indgået efter begge parters eget ønske, fandt anvendelse.


Højesteret fandt, at der i forarbejderne til bestemmelsen var sket en præcis, objektiv afgrænsning af de grupper, der skulle anses for omfattet. Der var ikke i forarbejderne holdepunkter for, at der ud fra en konkret vurdering af den sociale relation kunne foretages en indskrænkning eller udvidelse af de grupper, der var omfattet af bestemmelsen.


A og B var ikke biologisk beslægtede, og da de ikke var omfattet af forarbejdernes angivelse af stedforældre eller disses slægtninge i ret op-og nedstigende linje, fandt formodningsreglen om, at ægteskabet ikke var indgået efter begge parters eget ønske, ikke anvendelse.

 

Landsretten var nået til samme resultat.