Højesterets dom af 02. juni 2017 i sag 211/2016

Info

Resumé:

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, om forfald af henstandsbeløb var ikke i strid med aftale om fri bevægelighed for personer indgået mellem EU og Schweiz


A flyttede i 2007 fra Danmark til Schweiz, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. Han ejede på daværende tidspunkt samtlige anparter i et dansk anpartsselskab. Ved fraflytningen blev der opgjort en urealiseret gevinst på anparterne på ca. ½ mia. kr. SKAT gav A henstand med aktieavanceskatten på ca. 240 mio. kr. Selskabet udloddede i 2009 2½ mio. kr. til A, og SKAT opgjorde det forfaldne beløb af henstandssaldoen for 2009 til 249.013 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

 

A gjorde for Højesteret navnlig gældende, at forfaldsbeløbet for 2009 skulle opgøres til 0 kr., idet aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, efter hans opfattelse var uforenelig med en aftale om fri bevægelighed for personer, som EU og dets medlemsstater havde indgået med Schweiz.

 

Højesteret fastslog, at ingen af de påberåbte bestemmelser i aftalen med Schweiz begrænsede Danmarks mulighed for at gennemføre fraflytterbeskatning eller for at kræve betaling af henstandsbeløb i anledning af udlodning af udbytte. De danske regler om forfald af henstandsbeløb i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, var derfor ikke uforenelige med aftalen med Schweiz.

 

Landsretten var nået til samme resultat.