Byrets dom af 24. oktober 2007 i sag BS 1-71/2007

Info
  • SKM2007.811.BR

Resumé:

Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 3 (dagældende) er udgifter til bistand i "skattesager" ikke fradragsberettigede.

Byretten fandt, at et selskabs udgifter til revisorbistand vedrørende besvarelse af skatteforvaltningens forespørgsler til selvangivelsen ikke var fradragsberettigede, uanset at revisorbistanden vedrørte perioden forud for, at skatteforvaltningen havde sendt agterskrivelsen.

Endvidere fandt byretten, at selskabet ikke kunne fratrække løn- og uddannelsesudgifter vedrørende hovedaktionærens datter. Byretten bemærkede herved, at selskabet ikke havde bevist, at der var en sådan forbindelse mellem udgifterne og selskabets virksomhed, at udgifterne var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, a).

Parter

H1 Rejser ApS
(Adv. Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommerne

Christian Pedersen, Gunver Nørskov Pedersen og Steen Friis Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Den 13. oktober 2006 afsagde Landsskatteretten kendelse over for sagsøgeren, H1 Rejser ApS, vedrørende indkomstårene 2001 og 2002. Kendelsen er vedhæftet dommen som bilag.

Besvarelsen af de 17 punkter i kommunens brev af 13. marts 2000 medførte, jf. kommunens agterskrivelse af 19. september 2000 og afgørelse af 5. oktober 2000, en ændring i den skattepligtige indkomst for 1997 fra 2.388.894 kr. til 2.423.340 kr., for 1998 fra 2.040.667 kr. til 2.101.400 kr. og for 1999 fra 2.107.103 kr. til 2.348.349 kr. Ændringen skyldtes, at skattevæsenet ikke kunne godkende fradrag af udgifter til to biler og en lejlighed i Afrika, samt skattemæssige afskrivninger på bygninger i ..., som anvendtes til rejsebureau.

Det beløb til revisor, der er fratrukket for indkomståret 2000, er for arbejde udført i perioden 14. marts til 27. juni 2000. Af revisors specifikation fremgår følgende:

"...

H1 Rejser ApS

Specifikation af tidsforbrug i forbindelse med skatteforespørgsel

Indkomståret 2000 Skattekode 3466                                                     

Henv.

                                                                         

Timer

Beløb

edbliste

14/03 00
  

Læs skrivelse fra Kommunen af 13/3 00 sendt til revisor

2,00

2.400

1

17/03 00
   

Fremfinding af vort arkivmateriale og bearbejdning

5,75

2.967

2

29/03 00
   

Møde Statsaur rev og medarbejder til disk af mat

0,50

258

3

29/03 00
    

Møde Statsaur rev. og medarbejder til disk af mat

2,00

2.400

4

31/03 00

Div vedr skattesag

1,00

1.200

5

03/04 00

samtale PN og C vedr. materialet

2,00

2.400

6

05/04 00

samtale PN vedr diverse specifikationer

1,00

1.200

7

06/04 00

Samtale DL, Kommunen

1,00

1.200

8

07/04 00

Møde PN vedr yderligere specifikationr

2,50

3.000

9

07/04 00

Møde PN vedr. yderligere specifikationr

0,75

387

10

10/04 00
   

Møde DL fra kommunen vedr afklaring af spørgsmål

2,50

1.290

11

10/04 00
    

Møde DL fra kommunen vedr afklaring af spørgsmål

1,50

1.800

12

11/04 00
   

Specifikation af biludgifter fordelt pr bil til kommunen

2,00

1.032

13

11/04 00
   

Møde med B omkring bilbeskatningsproblematikken (notat af 10/4)

2,00

2.400

14

12/04 00
   

Brev til DL med redegørelser for anvendelse af biler (11/4)

1,50

1.800

15

01/05 00

Oprydning i arkivmat skattesag

0,25

129

16

09/05 00

Tlf DL - indsend lejeaftale Grønland

2,50

3.000

17

17/05 00

yderligere spec af biludgifter

0,50

258

18

18/05 00

Møde PN vedr yderligere bilbilag

2,50

3.000

19

22/05 00

Formode med B inden møde med kommunen

2,00

2.400

20

23/05 00

Møde DL fra kommunen vedr afklaring af spørgsmål

3,00

3.600

21

24/05 00

Status i skattesag +efterlys bilag vedr ...

2,00

2.400

22

13/06 00

Møde SM og PN om ansættelseskontrakter mv

2,00

2.400

23

15/06 00

Forbered yderligere mat til D vedr ... 23 bilag

6,00

7.200

24

16/06 00
   

Opsamling løse punkter skattesag - herunder redegør til DL vedr. EDB-konsulenthonorar

2,00

2.400

25

27/06 00
    

Samt DL vedr. bygningerne i ... - opgørelse af afskrivningsgrundlag

3,00

  3.600

26

Tidsforbrug i alt

56.121

 

Nedslag pga anvendt Statsaut. revisortid til fremfinding af arkiv, intern R1-postering

11.815

 
                                                                                                         

Regningspålydende

44.306

 

..."

Vedrørende ikke godkendte skattemæssige afskrivninger på bygninger 217.552 kr. afsagde landsskatteretten kendelse den 10.september 2002.

Kommunens afgørelse blev stadfæstet.

Denne sag blev anlagt den 15. januar 2007 og er behandlet af 3 dommere.

Sagsøgerens påstand er

vedrørende indkomståret 2001, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med 352.213,00 kr., der fremkommer således:

Løn til A

69.400 kr.

uddannelsesudgifter, A

227.431 kr.

udgifter revisor (44.306 kr. + moms)

  55.382 kr.

I alt

352.216 kr.

vedrørende indkomståret 2002, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med 84.440 kr., der fremkommer således:

Løn til A

73.800 kr.

uddannelsesudgifter, A

10.640 kr.

I alt

84.440 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af direktør i det sagsøgende selskab, SM, statsautoriseret revisor TJ, R1 Revision og bestyrelsesformand A.

A har forklaret, at hun efter sin sproglige studentereksamen i 1996 kom i lære som hotelreceptionist på Hotel G1 i Danmark. I 2000 var hun udlært og begyndte at arbejde som hotelreceptionist på Hotel G2, Danmark. Arbejdstiderne i hotelbranchen passede hende dårligt, og hun besluttede sig derfor til at blive ansat i H1 Rejser ApS, som var ejet af hendes far, B. Det lå i kortene, at hun skulle have en ledende stilling i H1 Rejser ApS. Det krævede imidlertid, at hun havde international erfaring og viden om bl.a. økonomi. For at tilegne sig den viden hurtigt, indgik hun den 1. september 2000 aftale med H1 Rejser ApS om, at hun i en periode på to år skulle ansættes som trainee og under ansættelsen tage en international hotelmanagementuddannelse på G3 i Schweiz. Skolen i Schweiz blev valgt, da der i Danmark ikke var egnede uddannelser til rejsebranchen, og da H1 Rejser ApS havde brug for, at hun fik nogle internationale kontakter. Hertil kom, at hun skulle sondere muligheden for at finde en ny samarbejdspartner i stedet for G4 Travel, hvis koncept H1 Rejser ApS dengang benyttede sig af. På skolen i Schweiz havde hun en del praktiske fag, men også fag med et økonomisk aspekt, f.eks. profitabilitet i et køkken. Endvidere havde hun fag om jura, personaleplanlægning, turisme, service og salg. Selv om fagene var målrettede mod hotelbranchen, var de også meget brugbare for H1 Rejser ApS. De almindelige fag som økonomi og jura kunne hun bruge i en ledende stilling i firmaet, og de fag, som var målrettede mod hotelbranchen, var også brugbare, idet H1 Rejser ApS havde stor kontakt til hotelbranchen. Endelig fik hun etableret et netværk, som hun fortsat bruger, når hun forhandler hotelaftaler uden om deres sædvanlige samarbejdspartner G5. Samlet anslår hun, at hun i sin nuværende funktion fortsat bruger 60 - 70 % af det, som hun lærte under skoleopholdet. Hun mødte i Schweiz folk, som kunne fortælle hende, hvem der var gode og dårlige samarbejdspartnere. Igennem en medstuderende fik hun kontakt til LV, som var ansat hos G5 i England. G5 udbød på hotelsiden den samme ydelse som G4 Travel. En brugerundersøgelse havde vist, at kunderne ikke var helt tilfredse med de produkter, som G4 Travel udbød. Hertil kom, at G4 Travel var meget dyr. Hun etablerede kontakt til LV og drøftede, hvordan de kunne etablere et samarbejde. Da drøftelserne var positive, tog hun kontakt til sin far for at få aftalen gjort færdig. Det var herefter direktør MM, der indgik den endelige aftale med G5. Aftalen indebar en stor besparelse for selskabet, idet de betalte G5 ca. 40.000 kr. om året mod tidligere at have betalt G4 Travel ca. 800.000 kr. om året. Alternativt til at indgå aftale med G5 overvejede hun at forhandle med G6. De endte med at vælge G6 fra, da G6s hotelnetværk ikke var så godt som G5s netværk. LV skrev senere, den 5. november 2000 uopfordret et brev til hende, hvor hun takkede hende for at have etableret kontakten. Under skoleopholdet tjente hun 8.000 kr. om måneden, bortset fra de par måneder, som fulgte i kølvandet på den 11. september 2001, hvor branchen gik helt i stå, og alle måtte skære ned. I efteråret 2001 blev hun i et halvt år, som afslutning på sin uddannelse, ansat i praktik på Hotel G7, Danmark, hvor hun skulle arbejde i deres HR-afdeling med personale- og ledelsesspørgsmål. Herved erhvervede hun sig ledelseskundskaber, som hun kunne anvende i sit senere job. Da opholdet på Hotel G7, Danmark var færdigt, mente hun fortsat, at hun manglede en praktisk tilgang til almindeligt salg. Hun blev derfor den 8. april 2002 ansat på G8 Hotel, Danmark, hvor hun solgte konferencer indtil den 31. marts 2003.

Ansættelsen med H1 Rejser ApS var på det tidspunkt ophørt, og hun lavede alene ad hoc opgaver for selskaber. Efter ansættelsen på G8 Hotel, Danmark overvejede hun sin erhvervsmæssige situation. Hun var kun 26 år gammel og syntes, at det var lidt tidligt at begynde i H1 Rejser ApS. Under en rejse til Afrika fik hun smag for afrikansk te. Sammen med en veninde oprettede hun et selskab, som skulle importere te fra Afrika. Det var alene en hobby for dem, og der kom aldrig gang i et større salg, hvorfor selskabet til sidst blev afviklet. I september 2004 startede hun som salgschef for H1 Rejser ApS i ... Lufthavn. Hun skulle lave opsøgende salg og samarbejdsaftaler med de kunder, som ville have andre hoteller, end de hoteller, der blev udbudt gennem G5. Efter at have fået et barn kom hun tilbage til H1 Rejser ApS som salgs- og marketingsdirektør den 1. marts 2007. Hun havde siden 2004 været medlem af bestyrelsen, og den 1. maj 2007 blev hun bestyrelsesformand. Hun bor nu i ....

SM har forklaret, at han blev ansat som bureauchef hos H1 Rejser ApS den 1. marts 1997. Han blev den 1. maj 1999 udnævnt til direktør i selskabet. Han talte ind imellem med B om et generationsskifte med datteren A. A havde en hoteluddannelse som receptionist og manglede derfor uddannelse inden for rejsebranchen for at kunne varetage et lederjob i virksomheden. I Danmark blev der ikke udbudt uddannelser inden for rejsebranchen, og de besluttede derfor at sende hende på skole i Schweiz, sådan at hun kunne få en international lederuddannelse, samt internationale relationer med det formål, at hun efterfølgende kunne indtræde på en ledende post i virksomheden og bl.a. overtage nogle af de funktioner, som han selv varetog. Hun blev ansat på en toårig traineekontrakt. Grunden til, at de ansatte hende på en traineekontrakt i stedet for en almindelig elevkontrakt, var, at hun derved undgik at skulle deltage i et 2 x 6 ugers ophold på handelsskole, som ikke var relevant for branchen. Traineekontrakten var ikke møntet på A, og den blev lavet mest for at have nogle klare vilkår, og fordi der efter loven skal være et ansættelsesbevis. A tog til Schweiz og var der i 3 semestre, før hun afsluttede sin uddannelse med et semester i praktik. I juni måned 2000 havde virksomheden lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt sine kunder. Kunderne havde tilkendegivet, at de ikke var tilfredse med de hoteller, som blev udbudt. Udover at uddanne sig var det også tanken, at A skulle skabe internationale kontakter, og at hun uden at vække opsigt skulle sondere muligheden for at finde en anden samarbejdspartner end G4 Travel. Det var i den sammenhæng vigtigt at gå stille med dørene for ikke at ødelægge fremtidige samarbejdsrelationer. A fik under sit ophold åbnet dørene til G5, som på hoteldelen udbød en bedre og billigere pakke end G4 Travel. Efter at A have forhandlet en aftale på plads, lavede han en kontrakt, som han underskrev på vegne af H1 Rejser ApS, og som LV underskrev på vegne af G5. A fik løn under skoleopholdet i Schweiz og praktikopholdet på Hotel G7, Danmark. Da hun skiftede til G8 Hotel, Danmark, ophørte hun med at få løn fra H1 Rejser ApS. Virksomheden har også i andre tilfælde ofret penge på at uddanne medarbejdere. I regnskabsåret 2005/2006 brugte de 150.000 kr. på at opkvalificere deres personalekoordinator, som deltog i et kursus med en varighed af 6 x 1 uge. De har ikke tidligere sendt en medarbejder to år til udlandet. Virksomheden har en bogholder, som varetager de daglige regnskabsopgaver. Opgaver, der ligger ud over den daglige bogføring, klares af revisoren, og det er således revisoren, som tager sig af forespørgsler fra skattemyndighederne.

TJ har forklaret, at han er praktiserende revisor og har rådgivet H1 Rejser ApS siden 1979. Han har løbende drøftet generationsskifte med B. B ville afvente, hvordan det gik med datteren A, før han tog stilling til det spørgsmål. Ledelsen tog sig uden hans medvirken af spørgsmålet om A udlandsophold, og han rådgav alene om, hvordan de kunne ansætte A som trainee i stedet for som elev. H1 Rejser ApS havde en bogholder ansat, som tog sig af den daglige regnskabsføring. De havde ikke en regnskabschef ansat, og det var derfor hans opgave at opstille et regnskab på baggrund af en bogføringsbalance. De rettede mange af de posteringer, som bogholderen lavede, og det var derfor også dem, der var de primære, når virksomheden skulle redegøre for sine skattemæssige forhold over for kommunen. I virkeligheden fungerede han som en slags regnskabschef for virksomheden. Kommunen bad i et brev af 13. marts 2000 virksomheden om dokumentation for en række udgiftsposter. Det drejede sig om at dokumentere selvangivelser, og da han havde korrigeret en masse poster, samt lavet en række beregninger, kunne bogholderen ikke selv besvare disse spørgsmål. Han blev inddraget i besvarelsen og bad bogholderen om at finde bilag frem. Han skulle også selv finde en række underbilag frem, og det medførte et større arbejde. Det ønskede blev fundet frem og sendt til kommunen. Den 10. april 2000 afholdt de møde på hans kontor, hvor SM, repræsentanter fra kommunen og han selv var til stede. Mange af de punkter, som kommunen havde udbedt sig nærmere oplysninger om, blev afklaret, og af de 17 punkter var der kun 4 punkter tilbage, som kommunen endeligt stillede spørgsmål ved i agterskrivelsen. Et af de tilbageværende punkter var spørgsmålet om privat kørsel i virksomhedens biler. Kommunen ønskede bl.a. at se kørebog og få oplysninger om, hvor meget B havde kørt i selskabets biler. B skulle bevise, at han ikke havde kørt i bilerne og finde dokumentation i form af benzinregninger og lignende. Endvidere ville kommunen drøfte udgifter til vedligeholdelse af en jeep. Det endte med, at kommunen var af den opfattelse, at der var tale om forbedringer og derfor ikke godkendte fradraget. Til gengæld forhøjede de afskrivningsgrundlaget, og slutresultatet var derfor det samme. Endelig var der diskussion om afskrivninger på virksomhedens bygninger. I 1999 kom der en ny afskrivningslov, og han mente derfor, at selskabet havde afskrivningsret på sine bygninger. Det ville skattemyndighederne ikke acceptere. Han brugte ikke kræfter på det spørgsmål, da han vidste, at det var principielt og derfor skulle videresendes til R1 Revisions regnskabsafdeling med henblik på afgørelse i Landsskatteretten. Fra den 27. juni 2000 og indtil agterskrivelsen overvejede kommunen sagen, men han vil ikke afvise, at DL ringede til ham. Det gav imidlertid ikke anledning til flere regninger og fradrag.

Parternes synspunkter (proceduren)

Sagsøgeren har til støtte for sin endelige påstand anført følgende

Spørgsmålet om fradragsret for udgifter til revisorbistand for indkomståret 2001.

Udgiften på 55.382 kr., som sagsøgeren mener sig berettiget til at fradrage i den skattepligtige indtægt, vedrører revisorarbejde, som er blevet udført for sagsøgeren af sagsøgerens revisor i tiden fra den 14. marts 2000 til den 30. juni 2000 på foranledning af skattevæsenets brev af 13. marts 2000 til sagsøgeren. Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 3, kan udgifter til bistand i skattesager ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er derfor af afgørende betydning for retten til fradrag, om der i det pågældende tidsrum har været en skattesag. Skattevæsenet har ved sit brev af 13. marts 2000 til sagsøgeren indkaldt skriftligt materiale vedrørende 17 punkter til brug ved behandlingen af sagsøgerens selvangivelser for indkomstårene 1996 - 1999, og karakteren af revisors arbejde fremgår af den specifikation, som revisor har udarbejdet i forbindelse med sin faktura af 10. juli 2000. Det fremgår af skattevæsenets referatark og den senere agterskrivelse af 19. september 2000, at skattevæsenet efterfølgende har godkendt selvangivelserne for så vidt angår 13 ud af de 17 punkter. Der har i det væsentligste kun været diskussion mellem sagsøgeren og skattevæsenet om værdien af fri bil og muligheden for at foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen på .... Revisor brugte meget lidt tid på afskrivningsproblematikken, idet han var forberedt på, at afgørelsen fra det lokale skattevæsen ville gå sagsøgeren imod. Spørgsmålets blev senere indbragt for Landsskatteretten af en anden af revisionsvirksomhedens afdelinger, og for denne del af bistanden til sagsøgeren er der blevet ydet godtgørelse efter skattestyrelsesloven. Der har ikke foreligget en tvist mellem sagsøgeren og skattevæsenet før agterskrivelsen af 19. september 2000. Først på dette tidspunkt har skattevæsenet gjort sin stilling op, og først fra dette tidspunkt kan der siges at foreligge en skattesag. Den til ligningslovens § 7 Q, stk. 3, svarende bestemmelse blev indført ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager § 1, stk. 2, efter Østre Landsrets dom af 18. juni 1982. Bestemmelsen er videreført ved først ligningslovens § 7 Q, stk. 2, og siden § 7 Q, stk. 3. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at udgifterne til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab er fradragsberettigede, også selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Af cirkulære nr. 90 af 24. maj 1994 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager punkt 5.2. fremgår det, at fradragsbegrænsningen vedrørende sagkyndig bistand i skattesager ikke omfatter udgifter til almindelig skatterådgivning eller til udfærdigelse af selvangivelse, og at det vil bero på en fortolkning af de almindelige bestemmelser om fradrag for driftsomkostninger, om sådanne udgifter kan fradrages. Der er ikke påbegyndt en skattesag, hvis ligningsmyndighedens henvendelse som i det foreliggende tilfælde alene vedrører dokumentation, uddybning, specifikation og forklaring til de oplysninger, der pligtmæssigt skal afgives som et led i selvangivelsesproceduren. Udgiften til revisor til udførelse af den slags arbejde må være fradragsberettiget. Hvis sagsøgeren havde haft ansatte, der kunne klare opgaven, ville omkostningerne hertil have været fradragsberettigede som lønudgifter.

Spørgsmålet om fradragsret for løn- og uddannelsesudgifter til A for indkomstårene 2001 og 2002.

Det gøres gældende, at A den 1. september 2000 blev ansat i en uddannelsesstilling hos sagsøgeren med henblik på, at hun med tiden skulle overtage ledelsen af den hastigt ekspanderende rejsebureauvirksomhed. Denne ansættelse var derfor klart i sagsøgerens interesse. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at 10% af sagsøgerens årlige omsætning på ca. 680 mio kr. vedrører hoteller. Det var derfor relevant for sagsøgeren, at A gennemførte en uddannelse inden for hotelfaget. Der var tale om en masteruddannelse, der også omfattede blandt andet marketing og jura. Hertil kommer, at A på skolen i Schweiz fik etableret kontakt med et internationalt netværk, der senere vil være hende til gavn som leder af sagsøgerens rejsebureauvirksomhed. Endelig blev A sendt på kurset med det opdrag at finde en anden samarbejdspartner til sagsøgeren end G4 Travel, og dette lykkedes for hende, idet hun skaffede sagsøgeren i kontakt med G5. Sagsøgeren skiftede G4 Travel ud med G5 som samarbejdspartner og har herved sparet 7-800.000 kr. på årsbasis. A har også under kurset jævnligt drøftet forretningsmæssige spørgsmål med sin far, B. Hun har derfor i kursusperioden udført arbejde for sagsøgeren, som hun bør have løn for. Ifølge § 31 i ligningsloven er en arbejdsgivers betaling af uddannelser og kurser skattefri for modtageren, når betalingen sker som led i et ansættelsesforhold. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at arbejdsgiverbetalte ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med rent hobby/fritidsbetonede uddannelser/kurser, kortere eller længerevarende ferieophold m.v. ikke vil være skattefri efter bestemmelsen. Det hedder videre, at: "Gives sådanne ydelser i familieforhold m.v., vil skattelovgivningens almindelige regler endvidere kunne føre til, at udgiften ikke kan anses for en driftsudgift, således at udgiften ikke er fradragsberettiget (for arbejdsgiveren). Er der tale om selskabsforhold, kan selskabets betaling af en privat ydelse til hovedaktionæren eller dennes familiemedlemmer m.v. blive betragtet som udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A". Det er imidlertid i det foreliggende tilfælde klart, at der ikke er tale om en hobbybetonet uddannelse eller en uddannelse af rent privat karakter, men en uddannelse med et erhvervsmæssigt sigte, der i længden ville være til gavn for sagsøgeren. Det er helt sædvanligt at afholde betydelige udgifter til uddannelse af medarbejdere. Sagsøgeren har således brugt 150.000 kr. på uddannelse af en HR-chef, og selv om denne uddannelse fandt sted i Danmark, er det langt fra usædvanligt, at større virksomheder betaler for deres medarbejderes uddannelse i udlandet. Udgifterne til både As løn og kursus på hotelskolen i Schweiz er derfor klart blevet afholdt i sagsøgerens interesse og er derfor fradragsberettigede i selskabet.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelses påstand anført følgende

Spørgsmålet om fradragsret for udgifter til revisorbistand for indkomståret 2001.

Det fremgår direkte af ligningslovens § 7 Q, stk. 3, at udgifter til bistand i skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er således afgørende, om der har været en skattesag i perioden fra den 14. marts 2000 til den 30. juni 2000, som de 55.382 kr incl. moms af revisors regning af 10. juli 2000 vedrører. Når der som her er tale om en bestemmelse, der udelukker fradrag, skal der ikke ske en indskrænkende fortolkning. Bestemmelsen blev indført for at undgå fortolkningstvivl om rækkevidden af den dom, der er refereret i UfR 1982.457Ø. Ved dommen statuerede Østre Landsret, at der også efter ophævelsen af statsskattelovens § 6, stk. 1 d, var ret til efter en skattesag at fradrage de advokat- og revisoromkostninger, som en skatteyder ikke havde fået dækning for ved de omkostninger, som skatteyderen havde fået tilkendt ved en dom i en skattesag. Ifølge ligningsvejledningen er udgifterne til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab fradragsberettigede. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Den rene udarbejdelse af en selvangivelse er derimod ikke fradragsberettiget, men hele udgiften kan fratrækkes, når selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet. Hvis revisor fremsender nogle korrektioner til selvangivelsen, kan udgifterne hertil fratrækkes, men der er ikke fradragsret for bistandsudgifter, der afholdes fra det tidspunkt, hvor en skattemyndighed retter henvendelse til skatteyderen om dokumentation og supplerende oplysninger til de selvangivne oplysninger. Fradragsretten ophører - bortset fra rene korrektioner - ved indsendelsen af selvangivelsen. Der er derfor ikke fradragsret for de revisorudgifter, som sagsøgeren har haft i anledning af skattevæsenets brev af 13. marts 2000. Ligningsvejledningen er bindende for skattemyndighederne og udtryk for administrativ praksis, og den bør tillægges betydning i tilfælde af fortolkningstvivl, jf. Spleth i UfR 1965B.250.

Spørgsmålet om fradragsret for løn- og uddannelsesudgifter til A for indkomstårene 2001 og 2002.

Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at udgifterne til løn og kursusudgifter til A er afholdt i hovedanpartshaverens og ikke i selskabets interesse. Hovedanpartshaveren har haft en interesse i at forsørge og uddanne sin datter. A var efter studentereksamen blevet uddannet inden for hotelbranchen, og det var dette erhverv, kurset på hotelskolen i Schweiz tog sigte på. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at kurset har været i sagsøgerens interesse, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Vidnerne A og SMs forklaringer om, at A under kursusopholdet skulle finde en anden samarbejdspartner til sagsøgeren i stedet for den hidtidige, G4 Travel, kan ikke tillægges afgørende betydning. Brevet af 5. november 2000 fra LV, G5, er først fremkommet under retssagen, og kontakten mellem A og G5 har før kontraktsindgåelsen mellem sagsøgeren og G5 alene været telefonisk. Det var sagsøgerens daværende ledelse, der tog sig af forhandlingerne med G5. Det bestrides også i øvrigt, at A under sit kursusophold i Schweiz og praktikperioden på G7, Danmark i København reelt har udført et arbejde for sagsøgeren, der har kunnet begrunde en løn på 8.000 kr. månedlig. Når A har fået kurset betalt og fået løn i henhold til ansættelseskontrakten af 1. september 2000, skyldes det udelukkende, at hun er datter af hovedanpartshaveren, B, og de pågældende udgifter må derfor anses for et maskeret udbytte til denne, jf. ligningslovens §16 A, stk. 1.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende spørgsmålet om fradragsret for udgifter til revisorbistand for indkomståret 2001.

Som anført af parterne er det af afgørende betydning for retten til fradrag, om udgifterne til revisor helt eller delvist er afholdt før eller efter, at der er indledt en skattesag, jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 3. Der foreligger utvivlsomt en skattesag, når kommunen med en agterskrivelse har tilkendegivet sin uenighed med skatteyderen. Det er imidlertid rettens opfattelse, at der også foreligger en skattesag, hvis skattevæsenet før dette tidspunkt har tilkendegivet over for skatteyderen, at man stiller spørgsmål ved berettigelsen af dennes skattemæssige dispositioner, som for eksempel muligheden for afskrivninger på fast ejendom og ansættelsen af værdien af fri bil, og når dette giver anledning til nærmere drøftelser mellem skattevæsenet og skatteyderens rådgivere. I det foreliggende tilfælde har skattevæsenets brev af 13. marts 2000 til sagsøgeren givet anledning til andet end blot fremskaffelse af dokumentationsmateriale, idet revisor har haft både møder og drøftelser med skattevæsenet inden agterskrivelsen af 19. september 2000. Som en følge heraf anser retten skattevæsenets brev af 13. marts 2000 som indledningen til skattesagen, og revisorens efterfølgende arbejde udført som et led i behandlingen af skattesagen. Retten finder derfor, at revisorudgiften på 55.382 kr incl. moms ikke er fradragsberettiget. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Vedrørende spørgsmålet om fradragsret for løn- og uddannelsesudgifter til A for indkomstårene 2001 og 2002.

Det kan efter vidnet As forklaring lægges til grund, at hun efter studentereksamen blev udlært som receptionist på Hotel G1, og at hun senere arbejdede som receptionist på Hotel G2, Danmark. Retten finder det naturligt, at hun med denne baggrund søgte optagelse på hotelskolen G3 i Schweiz, med efterfølgende praktik på G7, Danmark, og senere ansættelse på G8 Hotel, Danmark. Selv om kurset på hotelskolen efter det oplyste har omfattet andet end hoteldrift, finder retten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at denne uddannelse er sket med henblik på et fremtidigt arbejde inden for rejsebureaubranchen og ikke inden for hotelbranchen. Retten finder det derfor ikke bevist, at der har været en sådan forbindelse mellem sagsøgerens afholdelse af kursusudgiften og sagsøgerens virksomhed, at udgiften kan anses for fradragsberettiget hos sagsøgeren i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter det oplyste har A under sin ansættelse hos sagsøgeren, der varede fra den 1. september 2000, til hun den 8. april 2002 tiltrådte en stilling på G8 Hotel, Danmark, hele tiden deltaget i det ovennævnte kursus. Efter sin egen forklaring har hun i denne periode formidlet en kontakt mellem G5 og sagsøgeren og er blevet en del af et internationalt netværk gennem andre kursister på G3. Retten finder imidlertid, at disse aktiviteter ikke har kunne berettige, at hun i sin ansættelsesperiode har oppebåret løn. Da der således heller ikke vedrørende As løn hos sagsøgeren findes godtgjort en sådan forbindelse med sagsøgerens virksomhed, at lønudgiften kan anses for fradragsberettiget hos sagsøgeren, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand i det hele til følge.

Efter sagens udfald og økonomiske værdi, der med en selskabsskatteprocent på 28 er beregnet til at være 123.382 kr., bestemmer retten, at sagsøgeren skal betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 25.000 kr. til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand, samt 1.915 kr. til dækning af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 Rejser ApS, betale 26.915 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.