Byrets dom af 21. november 2012 i sag BS R3-41/2012

Info
  • SKM2013.88.BR

Resumé:

Sagen drejede sig om, hvorvidt en gulpladebil af mærket Mercedes, der var leaset af sagsøgerens virksomhed, var et specialindrettet køretøj.

Bilen, der var en varebil med vinduer hele vejen rundt, havde to fastmonterede reoler i bagrummet. Reolerne var boltet fast til førersædet og til ringe i bagagerummet, men kunne ifølge sagsøgeren afmonteres i løbet af 2-3 timer. Passagersædet ved siden af førersædet var ikke særligt indrettet.

Bilen blev anvendt til administrative opgaver for virksomheden, herunder kundeopsøgende arbejde og møder hos kunder i forbindelse med afgivelse og gennemgang af tilbud, men også til mere håndværksmæssige opgaver for virksomheden. Endvidere blev bilen brugt i forbindelse med taksationsopgaver for to forsikringsselskaber.

Bilen blev endelig i begrænset omfang anvendt i privat øjemed, typisk kørsel til sagsøgerens sommerhus.

Retten fandt, at bilen ikke var uegnet til privat anvendelse. Retten lagde vægt på, at reolerne udgjorde en begrænset del af pladsen i bagagerummet og uden større besvær kunne afmonteres, at passagersædet ved siden af førersædet kunne anvendes uden videre, og at bilen var ren og pæn. Uden den særlige indretning af bagagerummet var bilen på grund af sin størrelse, stand og luksuriøse præg endvidere særdeles velegnet til privat kørsel.

Retten fandt desuden, at sagsøgeren navnlig havde benyttet bilen til administrative opgaver for virksomheden, og kun i mindre væsentligt omfang til mere håndværksmæssigt prægede opgaver for firmaet og værkstedet.

Retten fandt herefter og efter en samlet bedømmelse, hvori også indgik, at sagsøgeren faktisk havde anvendt bilen til privat kørsel, at den ikke kunne anses for at have været specialindrettet.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Gert Holst Matthiesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, eller om bilen udgør et specialindrettet køretøj, hvorefter beskatning af eventuel privat kørsel skal ske i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3.

A´s påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med 119.800 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse, subsidiært at A´s skatteansættelse vedrørende indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagen er anlagt den 12. januar 2012.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 14. oktober 2011 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

[A] driver virksomheden H1, herunder H2, fra den private bopæl, ...1. På adressen forefindes værksted og lager. Virksomheden har den 6. oktober 2006 leaset en fabriksny Mercedes, varebil på gule plader med en totalvægt på 3.025 kg. Bilens anskaffelsessum er på 419.459 kr. eksklusiv moms. Bilen er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse og indskudt i virksomhedsordningen.

Bilen benyttes til kundeopsøgende arbejde, til opmåling ved møder hos kunder i forbindelse med senere afgivelse af tilbud, samt efterfølgende møder hos kunder til gennemgang af tilbud og fastsættelse af tidspunkt for påbegyndelse af projektet. Den bruges endvidere i forbindelse med mindre reparationsarbejder hos kunder, samt til besøg hos kunder i forbindelse med opsyn af igangværende projekter. Virksomheden havde i 2008 i gennemsnit 8 ansatte.

Endvidere bruges bilen i forbindelse med taksationsopgaver for forsikringsselskaberne G1 og G2, hvor [A] er knyttet til som taksator. [A] har ca. 100-150 takseringer om året. Honoraret herfor faktureres via H1.

Bilen anvendes endvidere i begrænset omfang i privat øjemed, typisk kørsel til sommerhuset, om fredagen, når ægtefællen er kørt tidligere på dagen i parrets personbil, en Volvo. Sommerhuset er beliggende ved ...2, 20 km. fra den private bopæl. I regnskabet er den private kørsel ansat til 1.000 km. om året og "autodrift" er reduceret med et beløb på 3.470 kr.

Bilen er forsynet med "H2" logo på siderne og bagtil (H2 er en del af H1). Bilens bagagerum er indrettet med to hjemmelavede reoler i hver side af bilen, som er fastmonteret i siderne af bilen samt bagest hægtet til bilens bund. Reolen bag førersædet fylder cirka en tredjedel af bagagerummets bredde og hele bagagerummets længde, mens den i højden optager cirka tre fjerdedele af bagagerummet. Den består af 16 skuffer, samt nogle hylder med diverse beslag til låse, håndværktøj m.m.

Den anden reol er smallere og fylder cirka halvdelen af bagagerummets længde og godt halvdelen i højden. Den består af tre hylder med diverse æsker med skruer og beslag. Herudover er der i bilen diverse værktøjstasker og i bunden af bilen er der plads til at der kan ligge et prøvevindue. Der er ikke nogen særlig indretning af passagersædet.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

For visse køretøjer, herunder kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, gælder der en særlig praksis. Anses et køretøj ikke for egnet som alternativ til en privat bil udløser privat kørsel ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Dette følger af Ligningsvejledningen 2008, afsnit A.B.1.9.2 samt SKAT-meddelelse SKM2007.936.SKAT, punkt 6 (Værdiansættelse for 2008 af visse personalegoder).

Den pågældende bil anses ikke for specialindrettet. Der er hermed blandet andet henset til, at bilen uden den særlige indretning, er særdeles velegnet til privat kørsel, samt at bagagerummet ikke er forsynet med reoler og værktøj i et omfang, som gør den uegnet til privat anvendelse, ligesom både fører- og bagagerum ikke bærer præg af at være erhvervsmæssigt anvendt. Der ses endvidere ikke at være et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil, idet klageren ikke kører som håndværker eller montør som det var tilfældet i de anførte afgørelser TfS 1994.667.LR, TfS 1998.793.LSR og SKM2007.538.VLR, men i hovedparten varetager administrative opgaver, herunder møder i forbindelse med tilbudsgivning, tilsynsopgaver samt taksationsopgaver og kun foretager mindre reparationsopgaver.

Det er således med rette, at klageren er beskattet af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, idet klageren har anvendt bilen privat til kørsel til og fra sommerhuset.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han har drevet selvstændig virksomhed siden 1993 med blandt andet tømrerforretning, murerforretning. I 2008 havde han 7-8 ansatte. Han havde herudover et værksted, hvor han lavede vinduer. 4 af hans ansatte var beskæftiget med dette. De øvrige, herunder ham selv, med tømrerarbejde. Før han leasede den omhandlede bil, havde han en VW, hvilken er en slags stationcar. Den var bygget om til at kunne køre på gule plader. Før da, havde han en af samme type, som. De blev ikke beskattet som fri bil. Han har ikke haft problemer med SKAT i den anledning. Han anvendte disse biler på samme måde som Mercedesen. Da han købte Mercedesen, var det fordi VW-forhandleren i ...3 lukkede. Han tog kontakt til Mercedes, som han i øvrigt havde entreret med, med virksomhedens biler. Hans ønske var at få en bil med 4-hjulstræk. Han havde trailere- og skurvogne, som han skulle trække med bilen. Touranen måtte ikke anvendes til at trække boogietraileren inde på byggepladserne, idet den ikke havde 4-hjulstræk.

Fotoet på side 55 i ekstrakten forestiller en lukket trailer. Den bruges typisk til transport af lette materialer, der kan flyve væk. Med hans 4-hjulstrukne Mercedes kunne han trække omkring på alle pladser.

Fotoet i ekstrakten på side 56 forestiller en mandskabsskurvogn, hvilket er et krav til en byggeplads. Touranen måtte ikke køre med den på krogen, hvorimod Mercedesen gerne måtte.

Foreholdt fotoet i ekstrakten side 57 er der tale om den store boogietrailer, der blev brugt til at transportere stilladser og bomme med. Han brugte den typisk til at køre rundt om huset på en byggeplads med.

Fotoet på side 43 i ekstrakten forestiller Mercedesen.

På ekstrakten side 47-48 kan man se en lille reol i højre side, som blev brugt til skruer og søm. På side 51 kan man se reolen i venstre side med skuffer med beslag og låse i. Reolerne er boltet fast til ringene i bilens bagagerum. Dette kan ses nederst på side 47. De var ligeledes boltet fast til førersædet. Hvis reolerne skulle pilles ud, vil han mene, at det nok tog 2-3 timer. De skal skrues fra hinanden. De har kun været afmonteret i forbindelse med, at han solgte bilen. Bilen blev købt uden bagsæder. Det er ham, der monterede reolerne.

Af et andet foto fremgår bageste dør i venstre side af bilen. Man kan her se den førnævnte reol fra bagsiden.

I 2008 havde han en del takseringsopgaver for blandt andet G1 i løbet af en normal arbejdsuge. Han havde i den forbindelse også regelmæssigt nogle reparationsopgaver. Han medførte værktøj for at kunne udføre ad hoc opgaver i forbindelse med takseringerne. Der var tale om almindeligt håndværktøj. Småopgaverne kunne bestå i f.eks. at lukke døre og vinduer efter indbrud.

Herudover var han også med til at lave almindelige håndværksopgaver sammen med sine ansatte i tømrervirksomheden. Ligeledes kunne opgaverne i forbindelse med vinduesværkstedet føre til opgaver med isætning af vinduer og efteropgaver i forbindelse hermed. Til tømreropgaverne anvendtes tillige firmaets almindelige transportmidler.

Hans arbejdsuge var ikke kun på 37 timer. Takseringsopgaverne kunne netop ligge uden for den almindelige arbejdstid. Han havde ingen egentlig vagtordning, men det indgik i hans arbejdsbeskrivelse, at han skulle være meget fleksibel og stå til rådighed udenfor almindelig arbejdstid.

Det var kun ham, der kørte i Mercedesen. Til privat kørsel kørte han i Volvoen. Han har kørt ca. 10.000 km om året i Volvoen. I 2008 havde han ikke hjemmeboende børn. Hans hustru er medhjælpende ægtefælle. Hun har derfor ikke udearbejde eller kørsel i forbindelse dermed. Hans 2 børn bor i gåafstand fra hjemmet. Han har ikke i øvrigt megen familie, som de har besøgt. Han har et sommerhus syd for ...2, ca. 17 km. fra huset. Han har indimellem brugt bilen til sommerhuset, idet han havde behov for bilen til akutte opgaver. Det er sket 20-25 gange om året, at han har anvendt bilen til kørsel til og fra sommerhuset. Udover kørsel til sommerhuset, har han ikke brugt Mercedesen privat. De har således aldrig holdt ferie i udlandet, heller ikke med Volvoen.

Parternes påstande og anbringender

A har til støtte for sin nedlagte påstand i sit påstandsdokument overordnet gjort gældende, at den i sagen omhandlede Mercedes varevogn udgør et specialindrettet køretøj, hvorfor en beskatning af privat kørsel skal foretages i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er SKATs og Landsskatterettens opfattelse, at den i sagen omhandlede bil ikke udgør et specialindrettet køretøj, og at A derfor skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, skal der ske beskatning af værdi af fri bil, hvis der stilles en firmabil til rådighed for privat benyttelse. Reglerne og praksis omkring beskatning af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, er nærmere beskrevet i Ligningsvejledningen 2012-2, afsnit A,B,1.9.2. Det fremgår af dette afsnit, at der gælder en særlig praksis omkring beskatning af værdi af fri bil, såfremt bilen kan karakteriseres som et specialindrettet køretøj.

Herefter er køretøjer med en særlig indretning, som gør dem uegnede som alternativ til en privat bil, undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. I stedet beskattes eventuel privat kørsel i forhold til den faktiske private kørsel efter ligningslovens § 16, stk. 3.

I forhold til nærværende sag gøres det gældende, at det direkte fremgår af de i sagen fremlagte fotos, jf. herved bilag 5, 6 og 7, at den i sagen omhandlede Mercedes ... opfylder kriterierne for at kunne karakteriseres som et specialindrettet køretøj, jf. Ligningsvejledningen 2012-2, afsnit A,B,1.9.2, herunder at bilen er indrettet med fastmonterede hylder til opbevaring af værktøj, redskaber og vareprøver, hvorfor den ikke kan anses som et egnet alternativ til en privat bil.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers synspunkt støttes af praksis på området. Til støtte herfor henvises for det første til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1999.495.

Endvidere kan der henvises til et retsforlig ved Østre Landsret, som er offentliggjort i TfS 2002.950 med Skatteministeriets tilhørende kommentar offentliggjort i SKM2002.612.DEP. I den pågældende sag var Skatteministeriet enig med skatteyder i, at bilen udgjorde et specialindrettet køretøj - undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 - på trods af, at der var et passagersæde i bilen, hvorfor der kunne medtages en person udover føreren af bilen.

I tilknytning hertil henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2004.331.VLR. I denne sag nåede Vestre Landsret også frem til, at den i sagen omhandlede kassevogn, der ifølge sagens fremlagte billeder var indrettet som værkstedsvogn, udgjorde et særligt indrettet køretøj, der var undtaget fra beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Af retspraksis kan endvidere fremhæves Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2007.538.VLR. Sagen omhandlede det forhold, at en direktør i et anpartsselskab, der var ejet af hans samlever, anvendte en bil, der var registreret med gule plader, i forbindelse med sit arbejde i et køkkencenter. Arbejdet bestod i kundeopsøgning, møder med kunder og leverandører, montering af køkkener m.v. Bilen var en Chrysler Voyager.

Bilen var indrettet med en spånplade bag sæderne med skuffemoduler til brug for materialer til køkkenmontering samt med skuffesektioner ved begge bilens sider. Til illustration heraf er fremlagt fotos af den bil, som sagen ved Vestre Landsret vedrørte, jf. bilag 9. Ligeledes var der i bunden indrettet en flad kasse opdelt i sektioner til forskelligt værktøj, således at der oven på kassen kunne anbringes f.eks. hårde hvidevarer. Som bilag 10 er fremlagt en tegning, der illustrerer bilens indretning.

Landsretten fandt, at bilen var at anse for et specialindrettet køretøj uegnet til privat kørsel og dermed undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Med dommen offentliggjort i SKM2007.538.VLR ses Vestre Landsret at have lempet kriterierne for, hvornår et køretøj kan anses som et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det har tidligere i praksis været en forudsætning for at kvalificere et køretøj som specielt indrettet, at der dels var fastmonterede hylder i vognrummet, og der dels var en specialindretning af passagersædet i førerkabinen, således at passagersædet ikke var egnet til personbefordring.

Det er således efter den i Vestre Landsret afsagte dom fastslået, at specialindretning ikke nødvendigvis skal udgøres af fastmonterede hylder, men at også andre former for specialindretning ligeledes vil kunne være tilstrækkeligt for, at bilen kan kvalificeres som et specialindrettet køretøj. Derudover har Vestre Landsret statueret, at en bil vil kunne kvalificeres som specialindrettet, uanset at der ikke er foretaget nogen form for specialindretning af passagersædet. Med dommen er det således nu fastslået, at afgørende alene er, om bilens lastrum er specialindrettet i fornødent omfang.

Der kan endvidere henvises til byretsdommen refereret i SKM2010.575.BR, hvor retten tillige fandt, at den i sagen omhandlede bil - en pickup, der var registreret på gule plader - var at anse for et specialindrettet køretøj og dermed ikke omfattet af beskatningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Pickup´en var indrettet med et forsæde til tre personer og et bagsæde ligeledes med plads til tre personer. På bilens lad var der etableret et varerum derved, at der var fastmonteret en hardtop af typen med vinduer hele vejen rundt.

Varerummet var indrettet med to mindre reoler samt forskellige løse genstande, herunder diverse reservedele til reparationer samt forskelligt værktøj i form af diverse håndværktøjer, motorsav, skruestik mv. Derudover medbragtes der flere værktøjskasser i bilen, og bilen var både i varerummet og i førerkabinen stærkt tilsmudset.

Til trods for, at der var friplads i varerummet, hvor der var plads til blandt andet værktøjskasser og reservedele, at det pågældende køretøj havde firhjulstræk og at køretøjet havde vinduer i varerummet, fandt byretten, at den pågældende pickup var undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Af nyere praksis på området kan der endvidere henvises til to kendelser afsagt af Landsskatteretten den 12. april 2010 (j.nr. 09-02053 og j.nr. 09-02054). Begge kendelser vedrører beskatning af biler fuldstændig tilsvarende den i nærværende sag omhandlede bil - dvs. en Mercedes firhjulstrækker.

Landsskatterettens kendelse af den 12. april 2010 (j.nr. 09-02053) vedrører en skatteyder, som var ansat i et byggefirma. Skatteyderen tog sig primært af selskabets byggerier, og arbejdet bestod primært i at være byggeleder og føre tilsyn. Til brug for dette arbejde stillede selskabet en bil af mærket Mercedes-Benz til rådighed for skatteyderen. Skatteyderen gjorde ved Landsskatteretten gældende, at der var tale om et specialindrettet køretøj, således at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Fotos af bilens indretning er fremlagt som bilag 12. Som det fremgår af de fremlagte fotos, var det i praksis ikke muligt at udtage bilens hyldeindretning, da det vil være besværligt og tidskrævende.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at der var tale om et specialindrettet køretøj, idet Landsskatteretten henviste til den ovenfor omtalte dom fra Vestre Landsret offentliggjort i SKM2007.538.VLR vedrørende beskatning af en Chrysler Voyager.

Landsskatterettens kendelse af den 12. april 2010 (j.nr. 09-04054) vedrører tillige en skatteyder, som var ansat i et byggefirma. Skatteyderens primære arbejde bestod i at være byggeleder samt føre løbende tilsyn med selskabets byggerier. Skatteyderen foretog desuden opmålinger på grunde inden byggeriernes påbegyndelse og forestod afleveringsforretninger i forbindelse med byggeriernes færdiggørelse.

Til brug for dette arbejde stillede selskabet en bil af mærket Mercedes-Benz til rådighed for skatteyderen. Skatteyderen gjorde ved Landsskatteretten gældende, at der var tale om et specialindrettet køretøj, således at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Fotos af bilens indretning er fremlagt som bilag 14. Som det fremgår af de fremlagte fotos, var det i praksis ikke muligt at udtage bilens hyldeindretning, da det vil være besværligt og tidskrævende.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at der var tale om et specialindrettet køretøj, idet Landsskatteretten henviste til den ovenfor omtalte Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2007.538.VLR samt de tilsvarende forhold, som er gengivet som begrundelse i Landsskatterettens kendelse af den 12. april 2010 (j.nr. 09-04054).

I nærværende sag bemærker Landsskatteretten, at der ved bedømmelsen af, om den i sagen omhandlede bil kan kategoriseres som et specialindrettet køretøj, især er lagt vægt på, at bilen uden den særlige indretning er særdeles velegnet til privat kørsel, at bagagerummet ikke er forsynet med reoler og værktøj i et omfang, som gør den uegnet til privat anvendelse, at både fører- og bagagerum ikke bærer præg af at være erhvervsmæssigt anvendt, og endeligt at der ikke kan anses at være et erhvervsmæssigt behov for et specialindrettet køretøj, idet A ikke kører som håndværker eller montør, men i hovedparten varetager administrative opgaver, herunder møder i forbindelse med tilbudsgivning, tilsynsopgaver samt takseringsopgaver og kun foretager mindre reparationsopgaver.

Det skal heroverfor fremhæves, at den i nærværende sag omhandlede bil har et gulvareal, hvoraf den overvejende del er fyldt ud med fastmonterede reoler og i alt 16 skuffer, mens det resterende gulvareal ud mod bilens bagdøre på tilsvarende vis anvendes til opbevaring af blandt andet vareprøver og værktøj, hvilket klart fremgår af de i sagen fremlagte fotos, jf. bilag 6.

Det fastholdes således, at den i sagen omhandlede Mercedes varevogn ikke var egnet til privat kørsel, men at den derimod har været specialindrettet til udførelse af de tømreropgaver, som A havde i kraft af sit daglige virke i tømrervirksomheden.

Som nærmere beskrevet udførte A opgaver såsom bygning af stålhaller, rejsning af tagspær, udskiftning af tag mv., hvorfor det var nødvendigt, at den i sagen omhandlede bil var udstyret med det værktøj, som var nødvendigt for, at A kunne håndtere sådanne opgaver. Hertil kommer endvidere, at bilen skulle være indrettet med det fornødne værktøj til, at A foruden de almindelige tømreropgaver kunne varetage reklamationsopgaver samt de taksationsopgaver, som blev udført for forsikringsselskaberne G1 og G2. Den omstændighed, at A havde så mange forskelligartede opgaver, nødvendiggjorde, at han havde ekstra meget værktøj med i bilen, idet han ikke havde mulighed for at forberede sin dag, inden han kørte fra virksomheden.

Det skal på ny fremhæves, at A og hans ægtefælle - BA - i det i sagen omhandlede indkomstår rådede over en privat bil af mærket Volvo med lædersæder, automatgear og indbygget GPS, som rigeligt kunne dække deres private kørselsbehov. Det har derfor selvsagt formodningen helt afgørende imod sig, at A skulle vælge at køre privat i den i sagen omhandlede Mercedes varevogn, der som anført er specialindrettet, når han og ægtefællen samtidig rådede over en Volvo, der rigeligt kunne dække det private kørselsbehov.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for frifindelsespåstanden gjort overordnet gældende, at A i indkomståret 2008 har haft rådighed over den i sagen omhandlede Mercedes til privat benyttelse, og også benyttede bilen til privat kørsel. A er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres gældende, at bilen stod til A´s private rådighed og rent faktisk blev anvendt privat. Bilen er indregistreret til blandet brug, og A har da også oplyst, at bilen rent faktisk blev benyttet til private formål.

A gør gældende, at den i sagen omhandlede Mercedes udgør et specialindrettet køretøj, hvorfor der ikke skal ske beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod § 16, stk. 3. Bevisbyrden herfor påhviler A.

Det bestrides, at bilen er specialindrettet på en sådan måde, at den ikke er egnet som alternativ til en privat bil.

Som det fremgår af de fremlagte fotografier (bilag A og 5-7), er bilen særdeles velegnet til privat kørsel uden de fastmonterede reoler.

Der er stadig vinduer, med frit udsyn hele vejen rundt, og passagersædet er umiddelbart anvendeligt til privat brug. Endvidere er der ingen indretning bag bilens forsæder der hindrer udsyn bagud. Der er fastmonteret reoler, men de fylder samlet kun lidt over en tredjedel af bilens bredde. Resten af bagagerummets indhold - prøvevindue, skammel og diverse værktøjstasker - kan let tages ud, såfremt der er behov for rent privat at transportere ting, hvilket dokumenteres af fotografierne fremlagt som bilag 6. Der er således et stort rumfang til privat benyttelse og der er intet ved den indretning af bilen, som A har foretaget, der gør den uegnet som alternativ til privat kørsel. Bilen har heller ikke på de fremlagte fotografier (bilag 5-7) nogen spor efter erhvervsmæssig anvendelse.

Den omhandlede bil adskiller sig i det hele ikke væsentligt fra de biler, som Højesteret i sagerne UfR 2000.329 H og SKM2006.481.HR fandt ikke var specialindrettede køretøjer. Derimod adskiller indretningen af bilen sig på væsentlige punkter fra de biler, som A har fremlagt billeder af.

Det bestrides, at A havde et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil. A har i stævningen side 2-3 beskrevet hans arbejdsopgaver. I den forbindelse forsøger A at tegne et billede af, at hans primære arbejdsopgaver var almindeligt arbejde på lige fod med de øvrige ansatte håndværkere. Overfor Landsskatteretten blev det imidlertid oplyst, at A hovedsageligt havde administrative funktioner i virksomheden. Der er således intet der tyder på, at A rent faktisk havde et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil. Det som bilag 15 fremlagte talepapir for Landsskatteretten godtgør heller ikke et erhvervsmæssigt behov for en specialindrettet bil.

Det bemærkes i øvrigt at A skal beskattes anvendt bilen privat, og det bestrides i den forbindelse, at de som bilag 19-20 fremlagte kreditnotaer og forsikringscertifikat dokumenterer, at alt privat kørsel er sket i parrets anden bil.

A har oplyst, at han i 2008 udførte takseringsopgaver for G1 og G2, og at dette arbejde også nødvendiggjorde et specialindrettet køretøj. A har imidlertid i bilag 8 beskrevet anvendelsesområderne for det værktøj der fandtes i bilen. Det fremgår af bilag 8, at A til brug for takseringsopgaverne alene havde behov for en bærbar computer og mappe med forsikringspapirer. A´s påståede behov for en specialindrettet bil kan på denne baggrund ikke begrundes med takseringsopgaverne.

For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at den omhandlede bil er et specialindrettet køretøj, der ikke er egnet som alternativ til en privat bil, gøres det gældende, at sagsøger har kørt privat heri og derfor skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3.

A har i regnskabet opgjort værdien heraf til kr. 3.470,- (1.000 km a kr. 3,47). Hertil bemærkes det, at der ifølge Den juridiske vejledning, pkt. C,A,5.14.1.13, kun kan ske beskatning efter det kørte antal kilometer, såfremt den private kørsel sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel (og overstiger 1.000 km. pr. år). Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

A har ubestridt - i hvert fald - anvendt den i sagen omhandlede Mercedes til kørsel til og fra hans sommerhus. Kørsel til sommerhus er privat kørsel, hvilket A da også erkendte i hans regnskaber (bilag 1, side 2) og overfor Landsskatteretten.

A skal derfor beskattes med et beløb der svarer til, hvad det ville koste A at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. Den juridiske vejledning pkt. C,A,5.14.1.13.

Værdiansættelsen er en ligningsopgave, der skal udøves af SKAT, hvorfor sagen i givet fald skal hjemvises til fornyet behandling.

Rettens begrundelse og afgørelse

Den i sagen omhandlede bil er en Mercedes på gule plader med en totalvægt på 3.025 kg. Den er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse. Der er ikke tale om en lukket kassevogn.

Retten lægger efter A´s forklaring og det i øvrigt oplyste, herunder fotoene af den omhandlede Mercedes, til grund, at der i venstre side af bagagerummet var monteret en reol, der fyldte ca. en tredjedel af bagagerummet i bredden og hele bagagerummets længde, mens den i højden optog ca. tre fjerdedele af bagagerummet. Reolen bestod af 16 skuffer samt nogle hylder med diverse beslag til låse, håndværktøj m.v. I højre side af bagagerummet var monteret en anden reol, der var smallere og fyldte ca. halvdelen af bagagerummets længde og godt halvdelen i højden. Reolerne var boltet fast til førersædet og til ringene i bagagerummet, men kunne afmonteres i løbet af 2-3 timer. Passagersædet ved siden af førersædet var ikke særligt indrettet.

Retten finder, at Mercedesen med den beskrevne indretning ikke var uegnet til privat anvendelse. Der lægges herved vægt på, at reolerne udgjorde en begrænset del af pladsen i bagagerummet og uden større besvær kunne afmonteres, at passagersædet ved siden af førersædet kunne anvendes uden videre, og at bilen var ren og pæn. Uden den særlige indretning af bagagerummet var bilen på grund af sin størrelse, stand og luksuøse præg endvidere særdeles velegnet til privat kørsel.

Retten finder efter det oplyste at måtte lægge til grund, at A navnlig har benyttet bilen til administrative opgaver for tømrervirksomheden, herunder kundeopsøgende arbejde og møder hos kunder i forbindelse med afgivelse og gennemgang af tilbud, og kun i mindre væsentligt omfang til mere håndværksmæssigt prægede opgaver for tømrerfirmaet og vinduesværkstedet.

For så vidt angår A´s opgaver i forbindelse med sine takseringsopgaver for G1 har dette arbejde tillige hovedsageligt bestået i administrative opgaver, idet det efter hans forklaring dog også må lægges til grund, at han regelmæssigt har haft brug for det håndværktøj og beslag m.v., som han medbragte i de monterede reoler, til brug for akutte håndværksmæssige opgaver i forbindelse med takseringerne.

Retten finder herefter og efter en samlet bedømmelse, hvori også indgår, at A faktisk har anvendt den omhandlede Mercedes til privat kørsel, at den ikke kan anses for at have været specialindrettet.

Der skal derfor ske beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 4, og parterne er i den situation ikke uenige om den skattemæssige opgørelse

Skatteministeriets principale påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 20.604 kr., hvoraf 20.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand og 604 kr. udgiften til materialesamling. Ved fastsættelsen af den del af omkostningerne, der dækker udgiften til advokatbistand, er der lagt vægt på sagens værdi og begrænsede omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 20.604 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.