Byrets dom af 08. november 2012 i sag Københavns Byret, BS 38A-3352/2011

Info
  • SKM2013.143.BR

Resumé:

Skattemyndighederne anså sagsøgerne for at have udtaget møbler til eget brug fra deres fælles selskab. Derfor forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgernes indkomst med værdien af møblerne. Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse.

Retten fandt det ikke godtgjort, at møblerne havde mistet deres værdi, eller at sagsøgerne havde et krav mod selskabet, hvori værdien af møblerne kunne modregnes. Derimod fandt retten det godtgjort, at i hvert fald en del af møblerne var anvendt privat.

På den baggrund fandt retten det ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Da der herefter ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A

og

B
(Advokat Peter Christiansen for begge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Uffe Habekost Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagernes baggrund og parternes påstande

Disse sager, der begge er anlagt den 17. juni 2011, vedrører SKATs ansættelse af de to sagsøgeres lønindkomst for indkomståret 2004, hvor SKAT på baggrund af en skønsmæssig opgørelse af varer udtaget af deres fælles selskab til eget forbrug forhøjede hver af sagsøgernes lønindkomst med 132.500 kr. Sagen angår nærmere SKATs ansættelse af varelagerets værdi, idet sagsøgerne er af den opfattelse, at varelageret var uden værdi, og sagsøgerne bestrider, at de har udtaget varelageret til eget forbrug.

Sagerne, der i det væsentlige er identiske, er behandlet samlet.

Sagsøger A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers værdi af varer udtaget til eget brug i indkomståret 2004 fastsættes til 0 kr., subsidiært til et mindre beløb end de 132.500 kr., der er fastsat af Landsskatteretten. Mere subidiært er sagen påstået hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøger B har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers værdi af varer udtaget til eget brug i indkomståret 2004 fastsættes til 0 kr., subsidiært til et mindre beløb end de 132.500 kr., der er fastsat af Landsskatteretten. Mere subidiært er sagen påstået hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for begge sagsøgernes påstande påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgernes krav har været behandlet af Landsskatteretten, der den 17. marts 2011 traf afgørelse i sagerne.

Landsskatterettens kendelser, der i det væsentlige er identiske, indeholder følgende beskrivelse af de faktiske oplysninger i sagen:

"...

Sagens oplysninger

Klageren var i indkomståret 2004 sammen med sin broder anpartshaver i selskabet ApS H1, CVR-nr.: .... Selskabets aktivitet var salg af møbler. Selskabet blev stiftet den 14. juni 2002 og ophørte den 12. februar 2010. Repræsentanten har oplyst, at møblerne blev købt i Pakistan.

Klageren og klagerens broder har siden 1. oktober 1997 begge boet på adressen ...1, hvor de også bor i dag, og hvor selskabet også var hjemmehørende.

Ejendommen på adressen ...1 er et fritliggende enfamilieshus fra 1976 på 209 kvm, hvoraf de 71 kvm er erhvervsareal. Huset har en carport på 18 kvm og et udhus på 8 kvm.

Selskabet har i årsrapporten for 2003/04 (regnskabsår fra 01.10-30.09) oplyst, at varebeholdninger i årsrapporten måles generelt til kostpris efter fifo-metoden. I de tilfælde hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, foretages der en nedskrivning til denne lavere værdi. Til den generelle kostpris tillægges hjemtagelsesomkostninger. Tallene i årsrapporten ser således ud:

 

2003/04    

2002/03    

Nettoomsætning

121.590 kr.

96.870 kr.

Råvarer og hjælpematerialer

 304.588 kr.

49.027 kr.

Bruttoresultat

-182.999 kr.

47.843 kr.

     

Omkostninger

   

Andre eksterne omkostninger

132.182 kr.

298.273 kr.

Personaleomkostninger

            0 kr.

            0 kr.

Resultat før afskrivninger

-315.180 kr.

-250.429 kr.

Afskrivninger

0 kr.

0 kr.

Avance ved afhændelse af driftsmateriel

            0 kr.

            0 kr.

Resultat før finansiering m.m.

-315.180 kr.

-250.429 kr.

  

Balance pr. 30. september

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

0 kr.

272.999 kr.

Omsætningsaktiver i alt

0 kr.

272.999 kr.

Revisor har i årsrapporten taget forbehold, idet der er negativ egenkapital, og idet lagerets værdi og tilstedeværelse samt gæld ikke er bekræftet overfor revisor, og idet bogføringsloven ikke er efterlevet.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT oplyst, at der ikke har været aktivitet i selskabet efter juni 2004.

Ifølge SKATs oplysninger er selskabets vareforbrug opgjort således:

Indkomståret 2003:

Varekøb

6.634 kr.

Varekøb udland

315.392 kr.

Varelagerregulering, svarende til varelager ultimo indkomståret 2003

-272.999 kr.

Vareforbrug indkomståret 2003

49.027 kr.

Indkomståret 2004:

Varekøb

31.589 kr.

Varekøb udland

0 kr.

Varelagerregulering

272.999 kr.

Vareforbrug 2004

304.588 kr.

SKAT har været på besigtigelse på adressen ...1 den 8. september 2009. I den forbindelse har SKAT lavet et sagsnotat. Af notatet fremgår blandt andet følgende:

"...

Sky fremviste varelageret.

Det kunne i forbindelse hermed konstateres, at en del af varelageret var opmagasineret i ejendommen udestue.

Så vidt det kunne ses var der i vidt omfang tale om spisebordsstole og stole med armlæn.

I udestuen stod ligeledes et glasskab fyldt med genstande, som umiddelbart må betragtes private ting.

Glasskabet blev ifølge sky brugt privat.

I stuen kunne samtlige møbler på nær et reolsæt købt i Daells Bolighus ifølge sky henføres til selskabets varelager.

På samme måde var der ifølge sky ovenpå et sofasæt, som selskabet havde modtaget retur fra en kunde.

Sky oplyste endvidere, at en del af varelageret stod i garagen. Denne del af varelageret blev ikke fremvist.

Sky udleveret en liste/oversigt over, hvilke varer selskabet fortsat havde i behold, idet det blev oplyst at en række af de mindre ting, så som askebæger, var smidt ud.

..."

Med notatet er fremlagt en liste over diverse møbler. Desuden foreligger den i notatet omtalte liste i sagens materiale tillige med billeder af diverse møbler.

Om sagsforløbet kan oplyses følgende:

Den 23. april 2007 fremsender SKAT et forslag til afgørelse med tilhørende sagsfremstilling vedrørende indkomståret 2004 til klageren. SKAT foreslår, at klagerens indkomst forhøjes med 132.500 kr. Klageren kommer ikke med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse. Repræsentanten har overfor Landsskatteretten oplyst, at det skyldtes sygdom. I den tilhørende sagsfremstilling står en beskrivelse af selskabet, en talmæssig opgørelse, sagens faktiske forhold, en begrundelse for forslaget til ændring, en henvisning til lovregler og en henvisning til praksis. På baggrund af forslaget udskriver SKAT medio juli 2007 en årsopgørelse for indkomståret 2004.

Den 13. november 2007 fremsender klageren en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004 til SKAT.

Den 21. november 2007 fremsender SKAT et afslag på anmodning om genoptagelse til klageren. SKAT henviser i afslaget til, at de ikke kan genoptage klagerens sag, da anmodningen først er modtaget over 3 måneder efter udsendelse af årsopgørelsen. Det er SKATs opfattelse, at en eventuel tilladelse til genoptagelse skal gives af skatteankenævnet.

Klageren klager herefter over SKATs afslag på anmodningen om genoptagelse til skatteankenævnet, som ved afgørelse den 30. januar 2009 giver klageren medhold i, at SKATs afslag af 21. november 2007 ikke har overholdt kravene i forvaltningslovens § 19, 20 og 24, og at SKATs afgørelse af 21. november 2007 er ugyldig. Skatteankenævnet anfører i afgørelsen, at sagen vil blive returneret til SKAT til behandling.

SKAT genoptager herefter behandlingen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004. Den 2. marts 2009 beder SKAT forgæves klageren om at kunne bese selskabets varelager. Den 28. maj 2009 beder SKAT igen klageren om at kunne bese selskabets varelager.

SKAT har den 2. juli 2009 fremsendt et forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2004 til klageren. SKAT henviser i forslaget til, at den i brevet af 23. april 2007 forslåede ændring fastholdes.

Efter fristforlængelser, indsigelser fra klageren og besigtigelse af varelageret den 8. september 2009, har SKAT den 9. september 2009 fremsendt et nyt forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2004 til klageren. SKAT henviser i forslaget til, at den i brevet af 23. april 2007 forslåede ændring fastholdes.

Efter indsigelser (herunder af repræsentanten den 2. december 2009) og anmodning om aktindsigt, har SKAT ved afgørelse af den 5. januar 2010 fastholdt den i brevet af 23. april 2007 forslåede ændring. SKAT skriver følgende i afgørelsen:

"...

SKAT har som følge af Skatteankenævnets pålæg genoptaget sagsbehandlingen af skatteansættelsen for indkomståret 2004.

Talmæssige reguleringer:

SKAT har imidlertid på det nu foreliggende grundlag valgt at fastholde den i skrivelse af den 23. april 2007 foretagne ændring, idet det fortsat er SKATs opfattelse, at en ikke- uvæsentlig andel af varelageret må betragtes som overgået til privat benyttelse.

Anpartshaveren skal således fortsat beskattes af en yderligere lønindkomst på kr. 132.500.

Faktiske forhold:

Skatteankenævnet har ved kendelse af den 30. januar 2009 pålagt SKAT at genoptage sagsbehandlingen af skatteansættelsen for indkomståret 2004.

Som følge heraf har SKAT ved skrivelser af henholdsvis den 2. marts 2009 og den 28. maj 2009 anmodet om adgang til besigtigelse af selskabet  H1 ApSs varelager.

Først efter SKATs fremsendelse af forslag af den 2. juli 2009 til fastholdelse af den oprindelige skatteansættelse har selskabets anpartshavere rettet henvendelse til SKAT for at træffe aftale om besigtigelse af varelageret.

Det er ved besigtigelse af varelageret, som er foretaget den 8. september 2009, konstateret følgende:

-

At der på selskabets adresse, som ligeledes er anpartshavernes private adresse forefindes en række møbler som af B beskrives som selskabets varelager.

-

At en række af møblerne - i vidt omfang spisebordsstole med og uden armlæn - er opmagasineret i den til ejendommen tilhørende udestue.

-

At en større andel af møblerne - herunder skabe, sofaborde, senge, sofaer m.v. - benyttes i den private del af ejendommen.

-

At der ikke er udarbejdet en fyldestgørende varelagerliste udvisende antal og mængde.

Det blev endvidere oplyst, at anpartshaverne er brødre, og ikke som anført af SKAT fætre

SKAT har den 23. april 2007 fremsendt et forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2004, hvori der er anført følgende:

"...

SKAT har set på dine skatteoplysninger for 2004, og vi har følgende ændringsforslag:

Løn modtaget fra H1 ApS ifølge nuværende skatteansættelse

0

+ Yderligere løn modtaget fra H1 ApS

132.500

Ansat løn fra H1 ApS herefter

132.500

Begrundelse:

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af skatteansættelsen for indkomståret 2004 for selskabet H1 ApS - hvori De ifølge foreliggende oplysninger er hovedanpartshaver - foretaget en række ændringer, herunder en ændring som påvirker Deres skatteansættelse.

Ændringen som er nærmere beskrevet i vedlagte sagsfremstilling af den 23. april 2007 bevirker, at De efter SKATs opfattelse skal beskattes af en yderligere lønindtægt fra selskabet.

Denne yderligere løn skal i medfør af personskattelovens § 3 og 4 beskattes som personlig indkomst.

..."

Den nævnte sagsfremstilling fremsendes ikke sammen med nærværende skrivelse, idet den tidligere er fremsendt.

Skatteyderen er sammen med sin bror hovedanpartshaver, idet de hver ejer 50 % af anparterne i selskabet.

Revisor IK, R1 Revision har i skrivelse af den 2. december 2009 meddelt, at man fortsat ikke er enig i det fremsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2004, men skrivelsen ses ikke, at indeholde nye oplysninger som kan begrunde en ændring af SKATs hidtidige opfattelse.

Begrundelse:

Indledningsvis skal det bemærkes, at nærværende skrivelse afløser SKATs skrivelse af den 2. juli 2009, hvorfor SKAT skal anmode om at der ses bort fra denne skrivelse.

Som anført ovenfor er det i forbindelse med besigtigelsen af varelageret konstateret, at en ikke-uvæsentlig del af varelageret benyttes privat af selskabets anpartshavere og deres familie.

Det er ligeledes konstateret, at selskabet ikke har udarbejdet et fyldestgørende lagerregnskab med anførsel af antal varer og værdiansættelsen af disse.

SKAT har således ingen mulighed for at foretage en sammenligning mellem en varelagerliste og de på ejendommen værende møbler.

På dette grundlag er det fortsat SKATs opfattelse, at en ikke-uvæsentlig andel af selskabets varelager må anses for overgået til privat benyttelse.

Sammen med den oprindelige ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2004 blev der fremsendt en kopi af den tilhørende sagsfremstilling vedrørende ændringen af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004.

Af denne sagsfremstilling fremgår det, at der er foretaget en skønsmæssig fordeling af varelageret, således at en del af dette ikke er blevet anset som udtaget til eget vareforbrug.

Der er således i ovennævnte fordeling af varelageret mellem selskabets vareforbrug og eget vareforbrug allerede taget hensyn til, at en del af varelager ikke er udtaget til eget vareforbrug.

Der er således allerede taget hensyn til, at en mindre del af varelageret, selvom dette er placeret på anpartshavernes private adresse, ikke kan anses for overført til privat benyttelse.

Revisors skrivelse af den 2. december 2009 ses ikke, at indeholde nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af hidtidige opfattelse.

Den yderligere lønindkomst skal i medfør af Statsskattelovens § 4 betragtes som yderligere skattepligtigt indkomst.

En sådan lønindkomst skal med henvisning til Personbeskatningslovens § 3 og 4 beskattes som personlig indkomst.

Lovhenvisning:

Statsskattelovens § 4.

Personbeskatningslovens § 3 og 4.

..."

Sagsøgerne har herefter klaget til skatteankenævnet, som stadfæstede afgørelserne den 17. juni 2010.

Skatteankenævnets afgørelser blev efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelser af 17. marts 2011. Landsskatteretten har i kendelserne anført følgende begrundelse:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse af 30. januar 2009 pålagt SKAT at genoptage behandlingen af anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen, men ikke pålagt SKAT at genoptage selve skatteansættelsen. SKAT har i sin afgørelse af 5. januar 2010 (som stadfæstes af skatteankenævnet den 17. juni 2010) imødekommet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da der var fremlagt nye oplysninger, men ikke fundet, at der var grundlag for at ændre skatteansættelsen. SKAT har således realitetsbehandlet klagerens skatteansættelse, hvorfor hverken SKAT eller skatteankenævnet på dette punkt, har tilsidesat reglerne herom i skatteforvaltningsloven, eller reglerne i forvaltningsloven.

SKAT har tillige i deres afgørelse af 5. januar 2010 nævnt repræsentantens indsigelse af 2. december 2009, hvorfor det kan lægges til grund, at SKAT har modtaget og inddraget indsigelsen i sagsbehandlingen af klagerens sag. SKAT fandt dog ved sagsbehandlingen, at indsigelsen af 2. december 2009 ikke indeholdt nye oplysninger, som kunne begrunde en ændring af SKATs hidtidige opfattelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 1, skal der ikke udarbejdes en sagsfremstilling ved afgørelser, der kan påklages til skatteankenævnet. SKAT har dog i forbindelse med deres forslag til afgørelse af 23. april 2007 udarbejdet en sagsfremstilling. SKAT henviser til denne i deres afgørelse af 5. januar 2010. På baggrund af dette ser Landsskatteretten ikke grundlag for at imødekomme repræsentantens påstand om, at skatteansættelsen er ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt reglerne gengivet i skatteforvaltningsloven § 19.

Det kan konstateres, at SKAT var på besigtigelse på adressen ...1 den 8. september 2009, og i den forbindelse udarbejdede SKAT et sagsnotat. Med notatet blev vedlagt en liste over diverse møbler. Repræsentanten fik af SKAT ikke aktindsigt i denne liste. Landsskatteretten kan dog videre konstatere, at repræsentanten af SKAT fik aktindsigt i alt andet relevant sagsmateriale, og at SKAT ikke har inddraget listen i behandlingen af klagerens sag. Landsskatteretten har sendt en kopi af listen til repræsentanten, og da listen ikke har været af betydning for sagens afgørelse, finder Landsskatteretten ikke, at der er tale om en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan medføre sagens ugyldighed, jf. forvaltningslovens § 19.

SKAT har ved deres afgørelse af 5. januar 2010 beskattet klageren af lønindkomst efter statsskattelovens § 4 og personbeskatningslovens § 3 og 4, idet SKAT har anset en ikke- uvæsentlig andel af selskabs varelager for overgået til privat benyttelse. SKAT har henvist til de førnævnte lovbestemmelser, og har samtidig i afgørelsen oplyst, at SKAT ved den skønsmæssige fordeling af varelageret, har lagt vægt på en besigtigelse af varelageret, samt at det er konstateret, at selskabet ikke har udarbejdet et fyldestgørende lagerregnskab med anførsel af antal varer og værdiansættelsen af disse.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at SKAT har tilsidesat garantiforskrifterne i forvaltningslovens § 22 og 24.

Landsskatteretten tager derfor ikke klagerens formalitetsindsigelser til følge.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabets aktivitet var salg af møbler, samt at selskabets vareforbrug i indkomståret 2004 var 304.588 kr., og at varebeholdninger i årsrapporten generelt blev målt til kostpris. Videre fremgår det, at varelagerets værdi og tilstedeværelse ikke er bekræftet overfor selskabets revisor, og at der ikke har været aktivitet i selskabet efter juni 2004. Da selskabets nettoomsætning i regnskabsåret 2003/2004 var på 121.590 kr., kan det konstateres, at der har været en væsentlig større afgang fra varelageret, end der har været salg, eller at der blev foretaget en nedskrivning som følge af værdiforringelse, herunder at varerne blev solgt til priser under indkøbsprisen.

Efter klagerens fremlæggelse af nye oplysninger i sagen, herunder SKATs delvise besigtigelse af møblerne, ses klageren stadig ikke at have sandsynliggjort, at en del af varelageret ikke er overgået til privat brug. Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at der er fremlagt oplysninger, der kan tilsidesætte SKATs skøn over værdien af varer udtaget til eget brug. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til skatteankenævnets begrundelse gengivet i afsnittet "Skatteankenævnets afgørelse".

Det kan endvidere bemærkes, at reglerne om en hovedaktionærs helt eller delvis benyttelse af formuegenstande som tilhører et selskab, ikke er relevante i nærværende sag, da møblerne er anset for at være overgået til privatsfæren, og således ikke længere er selskabets ejendom.

Herefter stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

..."

 

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, B og revisor IS.

A har forklaret blandt andet, at han fra 1997 til 2000 kørte taxa samtidig med, at han passede sin uddannelse. I 2002 stiftede de H1 ApS. Han havde ikke i forvejen nogen erfaring med møbelbranchen. De havde lavet et kortsigtet budget på et års tid, hvor de havde udregnet husleje, transportudgifter og udgift til indkøb af møbler. De var selv parate til at indskyde penge i selskabet, hvis det viste sig nødvendigt. De besluttede sig for at leje et lokale på ...2, hvor der var gode udstillingsvinduer. Huslejen var 16.000 kr. om måneden, og de betalte ved lejeaftalens begyndelse 98.000 kr. i depositum og en måneds husleje. De havde en helsides annonce i BT´s søndagsavis, og derudover annoncerede de dels i lokalaviser, dels i pakistanske aviser i .... De købte og importerede to gange varer fra Pakistan. Varerne blev sendt med container. Den første container kostede ca. 237.000 kr. Omkring 5 måneder senere modtog de endnu en container. De kunne imidlertid ikke sælge møblerne. Omsætningen var det første år på 100.000 kr. Han kørte taxa ved siden af om aftenen, og hans bror kørte taxa på fuld tid. Når der manglede penge i selskabet, betalte de selv ind. Hans egen indkomst ved at køre taxa var 259.000 kr. i 2002, 262.000 kr. i 2003 og 66.000 kr. i 2004. Han havde i 2004 en lavere indkomst, fordi han det år rejste til Pakistan i et halvt år. Baggrunden var, at han var blevet nedbrudt over, at firmaet gik dårligt. De flyttede forretningen fra ...2, fordi de ikke kunne betale husleje. De aftalte at bruge det indbetalte depositum op. Dernæst fandt de et højt kælderlokale i ...3, hvor de holdt ophørsudsalg. De kunne ikke sælge varerne, fordi de passede ikke i stilen til danske møbler, og fordi møblernes finish var dårlig. De fik repareret nogle møbler af en dansk møbelpolstrer. De møbler, der kom med den 2. container, var alle beskadigede. Han mente, at leverandøren havde pakket møblerne, selv om lakken muligvis ikke var helt tør. Halvdelen af varerne i den 2. container var varer, der var bestilt af kunder. Nogle af varerne var ikke helt i orden med hensyn til farver, og mange af varerne, men ikke alle, var beskadigede. Forretningen i ...3 blev lukket omkring juni måned 2004. De havde ikke mulighed for at opbevare møblerne andre steder, så de tog dem bare hjem og anbragte dem i udestuen og i garagen. Deres revisor havde sagt, at de ikke måtte gøre noget ved møblerne, før de havde afklaret deres skatteforhold. De havde ikke forsøgt at sælge af varerne, før efter denne sag var anlagt. Det aktionshus, de havde kontakt med, afslog imidlertid at sælge møblerne. Da selskabet ophørte, havde det ikke gæld til andre end dem selv. De betalte husleje og andet af egen lomme. Problemet var, at de havde betalt 237.000 kr. til varer og 98.000 kr. til husleje samt afholdt udgifter til annoncer, allerede inden de havde modtaget varerne. De prøvede at redde nogle af pengene ved at få firmaet til at køre rundt. Han prøvede så vidt muligt af sætte papirer i en mappe, når det var papirer af betydning for firmaet. IK stod for deres bogføring. På deres private bopæl er garagen og udestuen fyldt med møbler fra firmaet. På 1. sal står der også et spisebord, men det bliver ikke brugt. Det sofaarrangement, de har stående, består af en sofa, der var bestilt af en kunde, men hvor puderne var blevet mast, så kunden ville ikke have den. Det vitrineskab, der står i udestuen, indeholder forskellige varer til brug for blomster, men det indeholder også nogle af deres private ting. I garagen har de en masse kasser med alle mulige småting. Man kan ikke på de fremlagte fotos se beskadigelserne på møblerne. En del af de opbevarede møbler er i helt fin stand. Hans indbetalinger til selskabet blev næsten altid foretaget ved indbetalinger i banken på selskabets konto. Der blev ikke hævet nogen penge på selskabets konto til ham og hans bror. Når de solgte møbler, fik de kontant betaling, og de beholdt disse kontanter, indtil de skulle betale regninger for selskabet. Når selskabet manglede penge, betalte de af egne penge. Når han skulle betale en regning tog han først af "kassebeholdningen", men hvis der ikke var flere penge der, betalte han af sin egen lønindtægt.

B har bekræftet sin brors forklaring og supplerende forklaret blandt andet, at deres storebror ejer den villa, hvor han og A boede sammen med deres far og 2 brødre. Deres storebror betalte for huset, og de skulle koncentrere sig om at få en møbelforretning til at fungere. B var ikke så meget i forretningen. Han passede sin fars taxafirma og kørte selv taxa. I 2002 var hans indtægt på 228.000 kr., i 2003 var den 203.000 kr. og i 2004 var den 333.000 kr. Han indskød penge i firmaet. A ringede bare og sagde, at der manglede penge i møbelfirmaet.

SKAT kom ud og besigtigede varelageret. Personerne fra SKAT kom ind ad entreen og ind i stuen. De kiggede sig rundt omkring. Han oplyste, at varelageret lå ved siden af, men de sagde, at de havde set nok. De var der kun i 5 minutter. Han var hjemme og ville gerne vise det frem. Han prøvede via internettet at finde et auktionshus, der kunne sælge møblerne. Han kontaktede således et auktionshus flere gange. Det endte med, at de sagde, at de ikke var interesseret i varerne. Han vidste ikke, hvad de skulle gøre med varerne.

Revisor IS har forklaret blandt andet, at han reviderede selskabets regnskab.

Foreholdt at bogføringslovens regler ikke var overholdt, forklarede han, at der forelå en del bilag, som er gået gennem R2, der er hans søns firma. De bilag, der er bogført, har været til rådighed. Der var ingen kasserapport. Momsen var omdrejningspunktet i selskabet. Klienterne kom en gang i kvartalet med bilagene til R1 ApS, der sørgede for, at de blev bogført og ført ind på de relevante konti. På det grundlag fik de udskrevet en saldobalance og specifikationer, og dette dannede grundlag for momsindberetning. Årets sidste kvartalsbogføring vil på saldobalanceniveau være identisk med årsrapporten. Kontospecifikationerne i bilag 10 og 11 er produkter af bogføringen. Man har ikke foretaget afstemning til banken. Årsrapporterne for 2002/2003 og 2003/2004 viser resultatet for de to regnskabsår, og det fremgår heraf, at omsætningen ikke var ret god, og at omkostningerne var ret voldsomme. Økonomien i 2002/2003 var ret dårlig. "Andre eksterne omkostninger" er husleje, annoncer, udgift til indretning mv. Man vil typisk bogføre al varekøb på varekøbskontoen. Varebeholdningen skal flyttes til beholdning af varer som sket. Han mente, at han havde fået forelagt en varelagerliste, og at han derefter havde udregnet beholdningen af varelageret. Han havde ikke været ude at kontrollere varelageret.

I 2003/2004 begyndte virksomheden at gå dårligere, og man besluttede at ophøre med at drive virksomhed inden for regnskabsåret. Når man opgiver at drive virksomheden videre, har man et varelager, som bliver ført tilbage som en omkostning, så "råvarer og hjælpematerialer" omfatter det gamle varelager og nyindkøbte varer. Det er ikke ensbetydende med, at varelageret ikke var der, men det blev nedsat til 0 kr., fordi det var ukurant. Aktivet blev vurderet i lyset af, at det ikke var en "going concern". I regnskabet havde han taget forbehold, fordi han ikke havde nogen ide om, hvorvidt varelagerets beløb var korrekt. Han henviste endvidere til, at han tog det tilsvarende forbehold året før. Han havde jo ikke set varelageret. Han havde heller ikke set nogen lister eller priser.

Foreholdt, at selskabet fortsat havde indleveret regnskaber efter 2004, forklarede han, at det skyldtes, at selskabet ønskede, at der skulle laves regnskaber. Han gættede på, at selskabet havde en negativ gæld til anpartshaverne. Det var ham, der havde lavet regnskaberne. Han huskede ikke, hvad der stod i regnskaberne. Han huskede heller ikke, om der var nogen drift i selskaberne. Gældsposterne er anført på side 11 i regnskaberne. En del af gælden er gæld til anpartshaverne. Denne gæld er opstået ved, at ejerne havde betalt nogle omkostninger for selskabet. Det måtte være til supplerende varekøb og primært husleje for at understøtte selskabets drift. Denne gæld figurerer på en mellemregningskonto i bilag 10 og 11, hvor det er anført "hævet privat". Man har ved udarbejdelsen anvendt en kontoplan, der er beregnet til en privat person. Der er tale om en konto, der ligger uden for egenkapitalen, altså en mellemregningskonto. Penge til betalte udgifter kan kun komme fra ejerne. Derfor er de opført som kredit. Ejerne har dækket udgifterne og taget salget. Hvis han ikke har nogen opfattelse af, om varelageret har en værdi, og ikke kan få det bekræftet, er han nødt til at nedskrive det til 0 efter årsregnskabslovens regler. Det var hans opfattelse, at varerne var ukurante, og det baserede han på, at man kun havde solgt en lille del af varelageret. Når et varelager ikke rør sig, er det ukurant. Skatteretligt er der nogle andre regler. Han var ikke bekendt med, at det nogen steder fremgår, at selskabet i 2003/2004 besluttede at opgive driften. Så længe virksomheden er en going concern, har varelageret en værdi, men hvis varelageret ikke rør sig, bevæger virksomheden sig hen imod, at varelageret bliver værdiløst. Man kunne godt i 2003/2004 have set på, at man skulle køre lidt længere for at få varerne solgt. Men man flyttede til billigere lokaler i ...3, og på et tidspunkt indså man, at man måtte opgive at sælge varerne. Ejerne kunne have valgt, at varelageret stadig havde en værdi, men det kunne godt være, at revisor havde en anden holdning. Selv om varelageret var nedskrevet til 0 kr., tilhørte varelageret selskabet, uanset hvor det befandt sig.

Parternes synspunkter

Sagsøgernes advokat har i påstandsdokument af 6. september 2012 anført følgende:

1.

Sagsøgerne har ikke udtaget varelageret privat hverken i indkomståret 2004 eller senere.

2.

Værdien af H1 ApS varelager bør fastsættes til kr. 0. Subsidiært værdien bør fastsættes til et mindre beløb end kr. 265.000,00.

3.

Sagsøgerne har mulighed for at foretage modregning for et personligt skattekrav, i de kontante midler sagsøgerne havde indskudt udover anpartskapitalen i selskabets opstartsfase.

1. Vedrørende spørgsmålet om selskabets varelager blev udtaget i indkomståret 2004:

Det bestrides, at selskabets varelager blev udtaget privat i indkomståret 2004. Det forhold, at varelageret blev opbevaret på anpartshavernes private bopæl ændrer ikke det forhold, at varelageret fortsat tilhørte selskabet.

Det er almindeligt antaget, at varelager efter en virksomheds ophør overgår til ejernes private formue, med mindre det bortsælges eller bortgives m.v.

Selskabet ophørte ikke i 2004 men først i 2010, og SKAT har ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor en nedskrivning af varelagerets værdi i 2004 til kr. 0,00 ikke kunne godkendes, jf. bilag C.

2. Vedrørende værdien af H1 ApS varelager:

Sagsøgte har ikke redegjort for, hvorfor en nedskrivning af varelagerets værdi i 2004 til 0 kr. ikke kunne godkendes. Det fremgår af ligningsvejledningen i E.B 2.6.1.4, at et usælgeligt varelager kan nedskrives til 0 kr. efter tre år. Endvidere henvises til princippet i Landsskatterettens afgørelse j.nr. 04-03397-LSR 30/09-09.

3. Vedrørende spørgsmålet om sagsøgernes modregningsret m.v.:

Det gøres gældende, at sagsøgerne har modregningsret i forhold til de kontante midler, sagsøgerne har indskudt i selskabet i regnskabsperioden 01.10.2002 - 30.09.2003, kr. 297.132,97, jf. bilag 10, og i regnskabsperioden 01.10.2003 - 30.09.2004, kr. 19.780,94, jf. bilag 11, i alt kr. 316.913,91.

Herudover har sagsøgerne indbetalt kr. 125.000,00, som udgjorde anpartskapitalen i H1 ApS.

Indskud 2003

297.132,97 kr.

Indskud 2004

19.780,94 kr.

Anpartskapital

125.000,00 kr.

I alt

441.913,91 kr.

Svarende til det i stævningen nævnte beløb kr. 441.482,00.

Måtte sagsøgernes umiddelbare modregningsadgang i kontantindskud i selskabet nægtes, gøres det gældende, at det positive indskud på mellemregningskontoen bør betragtes som et lån, sagsøgerne har ydet selskabet, jf. afgørelsen i SKM2002.246.LSR.

Dette lån er ydet af sagsøgerne i forbindelse med selskabets opstart til indkøb af varelager, betaling af husleje m.v. Der er tale om et lån til selskabet, der har haft det formål at sikre og vedligeholde sagsøgernes forventede indkomst. Sagsøgernes tab kr. 316.913,91 bør under alle omstændigheder være fradragsberettiget, i samme indkomstår som forhøjelsen jf. afgørelsen i SKM2003.115.LSR.

Sagsøgte har ikke tilsidesat sagsøgernes regnskaber. Sagsøgte har ikke bestridt, at de i bilag 12 og 13 nævnte beløb er indbetalt på selskabets konto. Det fremgår af støttebilag til bilag 12 og 13, fra hvilket kontokort kontobeløbene er hævet, henholdsvis As og Bs privat konti.

Det er almindeligt antaget, at positive indskud i selskabets opstartsfase kan betragtes som et lån, jfr. afgørelsen i SKM2002 46.LRS [SKM2002.246.LSR.red.SKAT].

Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 27. september 2012 anført følgende anbringender:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af varer udtaget af sagsøgerne til eget brug. De udtagne varer er ligeledes med rette anset for lønindkomst fra selskabet til sagsøgerne, der var ansat som direktører i selskabet, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 og 4. Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet.

SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at opgøre varer udtaget til eget forbrug, idet selskabets regnskab i 2003/2004 ikke opfyldte de gældende krav, jf. skattekontrollovens § 3 og 5. Som anført ovenfor har revisoren i selskabets årsrapport for 2003/2004 (bilag 8, side 3) taget forbehold med henvisning til, at der er negativ egenkapital, og at lagerets værdi og tilstedeværelse samt gæld ikke er bekræftet overfor ham. Revisoren anfører ligeledes, at bogføringsloven ikke er efterlevet, og at der ikke kan afgives en konklusion om, hvorvidt årsrapporten giver det fordrede retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Desuden havde sagsøgerne ikke foretaget en særskilt opgørelse af privat vareforbrug.

Sagsøgerne har ikke bestridt, at SKAT har været berettiget til at skønne over varer udtaget til eget brug. Sagsøgte har i svarskriftet opfordret (1) sagsøgerne til at redegøre herfor, hvis de bestrider, at SKAT har været berettiget til at skønne. Sagsøgerne har ikke reageret på denne opfordring. Et anbringende om, at SKAT ikke var berettiget til at skønne, vil således være et nyt anbringende.

Der er kun grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvis sagsøgerne beviser, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR. Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

SKAT har foretaget et sagligt skøn med udgangspunkt i selskabets bruttoavanceprocent for 2002/2003. Skønnet medfører, at der kan beregnes en bruttoavance på 24 % i 2003/2004, hvilket udgør halvdelen af bruttoavanceprocenten for 2002/2003. Det må anses for særdeles gunstigt for sagsøgerne.

Som anført fremgår det af selskabets årsrapporter, at værdien af selskabets varebeholdning var 272.999 kr. ved udgangen af regnskabsåret 2002/2003 og 0 kr. ved udgangen af regnskabsåret 2003/2004, jf. bilag 8, side 10. Varebeholdningen bestod af møbler, som var erhvervet i regnskabsåret 2002/03. Selskabets omsætning i regnskabsåret 2003/2004 var på 121.590 kr., jf. bilag 8, side 9.

Sagsøgerne gør tilsyneladende gældende, at udsvinget i varebeholdningens værdi skyldes, at de møbler, som ikke blev solgt, helt mistede deres værdi i løbet af regnskabsåret 2003/2004.

Det er meget usandsynligt, at nyindkøbte møbler helt skulle miste deres værdi i løbet af bare 1 år, Sagsøgerne har ikke anført nogen begrundelse for, at møblerne skulle have mistet deres værdi.

Hertil kommer, at møblerne ifølge sagsøgernes egen forklaring fortsat er i sagsøgernes besiddelse. SKAT konstaterede endvidere ved besigtigelse af sagsøgernes privatadresse, at en større del af selskabets møbler blev anvendt privat af sagsøgerne, jf. bilag 4. Såfremt møblerne helt havde mistet deres værdi i 2004, ville det ikke give mening forsat at opbevare dem over 7 år senere i 2012, herunder at foreslå et salg på auktion. Tilsvarende ville det ikke give mening, at en større del af møblerne er anvendt privat efter 2004.

Det bestrides i det hele som udokumenteret, at møblerne skulle have mistet deres værdi i løbet af regnskabsåret 2003/2004.

Det bestrides, at selskabets varelager skulle være omfattet af en praksis vedrørende usælgelige varer. Under alle omstændigheder er der ikke tale om, at sagsøgernes varelager er nedskrevet efter tre år.

Det skal yderligere bemærkes, at SKAT også ved besigtigelse af de varer, sagsøgerne havde på deres adresse i 2009 (bilag 4) har konstateret, at der på adressen var en række møbler fra selskabets varelager, at en række af disse møbler var opmagasineret i ejendommens udestue, og at en større del af møblerne blev benyttet i den private del af ejendommen. Dette understøtter yderligere, at der er udtaget varer fra selskabet til sagsøgernes eget brug.

Af selskabets årsrapport 2003/2004 følger, at selskabets varelager ultimo 2004 udgjorde 0 kr. Det inventar, som sagsøgerne har i deres hjem er altså ikke inventar, som selskabet ejer. Sagsøgerne kan således vælge at bortsælge deres inventar på auktion, men det bestrides, at det har nogen betydning for den skønsmæssige forhøjelse i nærværende sager.

Hertil bemærkes særligt, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at de omhandlede varer i bilag 2 udgjorde hele selskabets varelager optaget i årsrapporten 2002/2003. Selskabets regnskabsgrundlag har netop som anført ovenfor været så mangelfuldt, at det ikke har været muligt at kontrollere selskabets varelager. Desuden har SKAT ved besigtigelse på sagsøgernes ejendom (bilag 4) konstateret, at der er sket en sammenblanding af sagsøgernes private inventar og selskabets varelager, og at dele af sidstnævnte har været anvendt privat. Endelig ville et salg på auktion heller ikke være retvisende for værdien af varelageret i 2003/2004, da salget så ville finde sted 7 år efter at varerne er udtaget fra selskabet.

Det bestrides, at sagsøgerne har ydet ApS H1 et lån. For det første er det ikke bevist, at sagsøgerne har betalt penge til selskabet. For det andet er det ikke bevist, at en sådan betaling i givet fald skulle udgøre et lån.

Det bestrides, at sagsøgerne har modregningsret over for selskabet. Selskabet blev opløst uden konkurs, idet der ikke var tilstrækkelige midler i selskabet til at dække omkostningerne ved en konkursbehandling, jf. bilag 6, side 2. Anpartskapitalen kan ikke anvendes til modregning, allerede fordi anpartskapitalen ikke kan tilgå anpartshavere, før gæld til selskabets kreditorer er betalt. Hertil kommer, at udlodning til anpartshavere skal ske i overensstemmelse med de øvrige selskabsretlige regler herom.

Det bestrides, at sagsøgerne havde ydet selskabet et lån, som sagsøgerne kunne anvende til modregning. Sagsøgerne har bevisbyrden for, at de havde ydet selskabet et lån. Bevisbyrden er skærpet, fordi sagsøgerne og selskabet var interesseforbundne parter, jf. SKM2009.487.HR og SKM2011.208.HR. Sagsøgerne har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

De fremlagte bilag beviser ikke, at sagsøgerne havde ydet selskabet et lån. Det forhold, at der er krediteret beløb på kontoen "Hævet privat" (bilag 10, side 29-31, og bilag 11, side 24-25), er ikke tilstrækkeligt til at løfte den skærpede bevisbyrde. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at den foretagne bogføring er retvisende. Der er således ikke sket fremlæggelse af de underliggende bilag til kontoen "Hævet privat" med angivelse af, hvordan bilagene relaterer sig til posteringerne på kontoen. I den forbindelse bemærkes, at det i revisionspåtegningerne i årsrapporterne for både 2002/2003 og 2003/ 2004 er anført, at bogføringsloven ikke er efterlevet, jf. bilag 7, side 3, og bilag 8, side 3. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at de penge, som ifølge bilag 12 og 13 blev indbetalt på selskabets konto, tilhørte sagsøgerne privat.

Under alle omstændigheder har sagsøgerne ikke bevist, at selskabet var retligt forpligtet til at tilbagebetale eventuelle beløb, som måtte være overført fra sagsøgerne til selskabet.

Det forhold, at ejerne af et selskab overfører penge til selskabet, er ikke ensbetydende med, at der opstår et låneforhold. Tværtimod er der en formodning for, at pengene udgør et indskud, som selskabet ikke er retligt forpligtet til betale tilbage. Denne formodning gælder i særlig høj grad, når der er tale om overførsler til et økonomisk nødlidende selskab, som ikke ville kunne låne penge fra en uafhængig part, herunder en bank.

Sagsøgte har opfordret (4) sagsøgerne til at fremlægge fyldestgørende dokumentation - herunder skriftlige låneaftaler - for deres påstand om, at de havde ydet selskabet et lån, som selskabet var retligt forpligtet til at tilbagebetale. Sagsøgerne har ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for denne påstand. Dette bør tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ikke anses for bevist, at der bestod et låneforhold mellem sagsøgerne og deres selskab.

Selv hvis det anses for godtgjort, at sagsøgerne havde et krav mod selskabet, vil sagsøgernes udtagelse af varer til eget brug ikke kunne ske skattefrit. Som nævnt blev selskabet opløst uden konkurs, idet der ikke var tilstrækkelige midler i selskabet til at dække omkostningerne ved en konkursbehandling. I det omfang sagsøgerne i kraft af deres kontrol over selskabet modtog værdier fra selskabet på et tidspunkt, hvor kursen på fordringer mod selskabet var lav, skal sagsøgernes modtagelse af disse værdier under alle omstændigheder beskattes, jf. UfR2000.757 H og UfR1999.1012 H.

Sagsøgerne har således på ingen måde løftet bevisbyrden for, at de med skattemæssig virkning kunne foretage modregning over for selskabet.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at sagsøgerne ikke har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser.

Sagsøgerne har således ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af deres skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at de møbler, som sagen angår, blev indkøbt af selskabet i regnskabsåret 2002/2003. Varebeholdningen udgjorde ved udgangen af regnskabsåret 2002/2003 en værdi på 272.999 kr. Det findes ikke godtgjort, at disse møbler ved udgangen af selskabets regnskabsår 2003/2004 havde mistet deres værdi, således at værdien var 0 kr. Retten har herved lagt vægt på, at det fremgår af årsrapporterne, at revisoren tog forbehold, fordi der var negativ egenkapital, og idet lagerets værdi og tilstedeværelse samt gæld ikke var bekræftet over for revisoren, og idet bogføringsloven ikke var efterlevet.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at møblerne, siden varebeholdningen i selskabets årsrapport har været anført til 0 kr., har været opbevaret på sagsøgernes privatadresse. Efter sagsøgernes forklaringer og navnlig efter oplysningerne fra SKATs besigtigelse den 8. september 2009 finder retten det godtgjort, at i hvert fald en del af møblerne blev anvendt til privat brug. Det bekræftes endvidere af nogle af de foreviste fotos. På denne baggrund finder retten det godtgjort, at sagsøgerne har udtaget varebeholdningen til eget brug.

Retten har ikke fundet det godtgjort, at SKATs ansættelse af værdien af varelager udtaget til eget forbrug er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Selskabet er den 12. februar 2010 opløst uden konkurs, idet der ikke var tilstrækkelige midler i selskabet til at dække omkostningerne ved en konkursbehandling. Det findes ikke godtgjort, at sagsøgerne kan anvende anpartskapitalen til modregning.

Det findes endvidere ikke godtgjort, at sagsøgerne har ydet lån til selskabet. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der i forbindelse med de betalinger af selskabets udgifter, som sagsøgerne ifølge deres forklaringer har foretaget af egne midler, er etableret låneforhold mellem selskabet og sagsøgerne. At der herved skulle være etableret låneforhold findes heller ikke i øvrigt i fornødent omfang bestyrket af objektive kendsgerninger. Retten har tillige lagt vægt på, at selskabets regnskabsgrundlag var mangelfuldt, og det findes ikke godtgjort, at den foretagne bogføring er retvisende. Det findes således ikke godtgjort, at selskabet var retligt forpligtet til at tilbagebetale eventuelle beløb, som måtte være overført fra sagsøgerne til selskabet.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs forøgelse af sagsøgernes skattepligtige indkomster for 2004, og retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 23.000 kr. for hver af sagerne Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagernes samlede værdi, til at sagerne blev behandlet sammen og i øvrigt til sagernes forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes i sagen BS 38A-3352/2011. Sagsøger, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 23.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes i sagen BS 38A-3353/2011. Sagsøger, B, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 23.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.