Emner
Emner
Log ind

Udfyld venligst din email nedenfor og tryk enter

Opret profil

Foxylex anbefaler…

Hvorfor er der så mange blå bestemmelser i LD-loven?

Forklaring på den blå baggrundsfarve...
...

Nyeste artikler på Foxylex

  • alle
  • blogs
  • nyheder
  • temaer

Hvorfor er der så mange blå bestemm...

Forklaring på den blå baggrundsfarve...
For nylig udgav beskæftigelsesministeriet en ny bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD-loven). Det er den første bekendtgørelse af LD-loven i 7 år, og med lovbekendtgørelsen blev LD-loven konsolideret med 16 senere ændringslove.

Det er ofte et vanskeligt puslespilsarbejde at konsolidere love, ikke mindst fordi mange af ændringerne har forskelllige ikrafttrædelsesdatoer, der er ændringer til ændringsbestemmelser, ophævelse af ændringer, ændringer, der aldrig træder i kraft (typisk bestemmelser, som folketinget lader være op til den relevante minister at sætte i kraft), og tvetydige ændringer, som man kun kan implementere, hvis man læser og forstår, hvad flertallet i folketinget havde tænkt sig. Det er et arbejde, som ministeriernes dygtige jurister anvender mange ressourcer på, og som bliver dobbeltchecket før lovbekendtgørelsen bliver underskrevet af ministeren og kundgjort i Lovtidende.

Lovene på Foxylex konsolideres løbende, efterhånden som nye bestemmelser træder i kraft. Derfor vedligeholder vi konstant en konsolideret version af alle love. Hver gang et ministerium udsteder en ny lovbekendtgørelse (hvilket for ganske få love sker årligt, mens det for hovedparten af lovene sker med flere års mellemrum), dobbeltchecker vi i Foxylex, om ministeriet har konsolideret lovene på samme måde som os. Det er dels en måde, hvormed vi kvalitetssikrer vores eget arbejde, dels en mulighed for at bidrage med rettelser, hvor der er ukorrektheder på Retsinformation. Når vi finder, at et ministerium har overset en lovændring, glemt at en bestemmelse skal slettes, eller at de har slettet en bestemmelse eller en sætning eller et ord, som ikke er ophævet af folketinget, så anfører vi bestemmelsen, som vi mener, den skal være, og skriver en redaktionel note til bestemmelsen, hvor vi fortæller om forskellen.

Når der er en redaktionel note til en bestemmelse, er bestemmelsen markeret med en blå baggrundsfarve. Trykker man på det lille "i" til højre for bestemmelsen, kan man læse den redaktionelle note. Noterne forsøger vi at supplere med links til retskilderne, så man selv kan dobbeltchecke vores arbejde. Se eksempelvis noten til LD-lovens § 4 d, stk. 3, hvor ministeriet havde indsat teksten til § 4 a, stk. 3.

Generelt så anvender vi det princip, når vi konsoliderer love på Foxylex, at det er lovene, herunder ændringslovene, som gælder. Det er lovene, som er vedtaget af folketinget i overensstemmelse med grundloven, og lovene har forrang for lovbekendtgørelserne. Lovbekendtgørelserne er blot bekendtgørelser af, hvordan ministerierne mener, lovene skal sammenskrives. Hvor der er uoverensstemmelse mellem ministeriernes lovbekendtgørelser, og de af folketinget vedtagne love, så er det lovene, vi følger på Foxylex. Når det er sagt, så bygger vores arbejde i Foxylex med at konsolidere en lov jo ofte oprindeligt på en lovbekendtgørelse, og så er det kun ukorrektheder, der har sneget sig ind i lovgivningen efter denne lovbekendtgørelse, som vi kan opdage.

Vi skriver også en redaktionel note, hvis der er "fejl" eller forglemmelser i lovene. Det kan være, hvis de åbenlyst er blevet optrykt forkert på Retsinformation (f.eks. hvis to afsnit er slået sammen til et, eller hvis et listeelement er gået tabt). Det kan opfte opklares, når man læser forarbejderne. En typisk forglemmelse er, at folketinget ophæver en bestemmelse, men at de glemmer konsekvensændringerne, herunder at slette referencer til den ophævede bestemmelse i samme lov eller i andre love. Her lader vi de nu overflødige referencer stå i lovteksten, mens vi laver en redaktionel note, som hjælper med at afklare forvirringen.

En anden forskel på Retsinformation og Foxylex er, når ministerier vælger at skrive bestemmelser ind i lovbekendtgørelser, som endnu ikke er trådt i kraft, og som altså ikke er gældende endnu. Det vil typisk være bestemmelser, som træder i kraft få måneder efter, lovbekendtgørelsen udstedes. Når ministerierne skriver sådanne fremtidige bestemmelser ind i lovene, skriver de det typisk i indledningen til lovbekendtgørelsen, der hvor de opremser hvilke love, der konsolideres, eller måske - for det er ikke konsekvent - skriver de det i en fodnote. Man forstår godt, hvorfor ministerierne af og til vælger denne løsning; de ved godt, at der kan gå flere år, førend næste lovbekendtgørelse "udkommer", og det er ærgerligt, at bestemmelser, som folketinget allerede har vedtaget, men som ikke helt er trådt i kraft endnu, ikke kommer med i den lovbekendtgørelser, som de laver nu.

Hos Foxylex har vi dog valgt først at implementere bestemmelserne, når de træder i kraft, for det forvirrer meget, hvis der er bestemmelser i loven, som ikke gælder endnu, og vi tror ikke, at den typiske læser nøje studerer den kursiverede indledning eller læser fodnoterne. Og strengt taget skal man jo så læse bestemmelser i en lovbekendtgørelse, der er markeret som historisk på Retsinformation, eller i gamle ændringslove, hvis man vil se, hvad der gælder lige nu. Men værst er det, at det ikke sjældent sker, at disse fremtidige bestemmelser ophæves, før de træder i kraft. 

Det er vores indtryk, at lovene på Retsinformation har meget få fejl, og at såvel lovgivningsprocessen som ministeriernes arbejde med at konsolidere lovene, teknisk set er af høj kvalitet. Når vi alligevel ser så mange ukorrektheder og derfor har lavet flere hundrede redaktionelle noter på Foxylex, så skyldes det nok, at der er så mange love. Det bidrager nok også, at mange af lovene er blevet vedligeholdt og ændret gennem årtier af mange forskellige jurister, som overtager andres arbejde. Ofte ser man også, at administrationen af en lov skifter ministerium flere gange som led i ressortomlægninger. 
...

Ny content editor

Petya P. P. Johannesen er tiltrådt stillingen som content editor pr. 1. september 201...
Nogle af vores brugere har bemærket, at det er begyndt at gå stærkere med at lægge mere indhold på Foxylex. Forandringen skyldes, at vi har ansat vores første content editor, Petya P. P. Johannesen. Senest har Petya arbejdet med oversættelse og legalisering af dokumenter. Hos Foxylex vil hun blandt andet arbejde med opdatering af love og bekendtgørelser samt vores store projekt med lovforarbejder. Velkommen om bord :-)
...

Danske love på engelsk

På Foxylex kan du nu læse alle de danske love på engelsk...
Som de første i Danmark giver Foxylex vores brugere mulighed for at læse alle de danske love på engelsk. Du skal blot vælge at oversætte til engelsk via oversættelsesknappen i nederste venstre hjørne, og så oversættes alt på siden.

Oversættelserne sker ved hjælp af Googles oversættelsesværktøj, så de er selvsagt ikke officielle oversættelser.

Vores brugere kan foreslå forbedringer til oversættelserne, som efter at være blevet godkendt af Foxylex, vil være tilgængelige for alle brugere.

Vi har allerede forbedret oversættelserne med visse officielle termer og lovnavne.

Her er et eksempel på en oversat lov (e-handelsloven): www.foxylex.dk/e-handelsloven/#googtrans(dk|en)

To read this in English, click here.
...

FE

Definition af FE...
FE er en almindeligt brugt forkortelse for Forsvarets Efterretningstjeneste.

FE er reguleret i FE-loven.
...

Danske love på engelsk

På Foxylex kan du nu læse alle de danske love på engelsk...
Som de første i Danmark giver Foxylex vores brugere mulighed for at læse alle de danske love på engelsk. Du skal blot vælge at oversætte til engelsk via oversættelsesknappen i nederste venstre hjørne, og så oversættes alt på siden.

Oversættelserne sker ved hjælp af Googles oversættelsesværktøj, så de er selvsagt ikke officielle oversættelser.

Vores brugere kan foreslå forbedringer til oversættelserne, som efter at være blevet godkendt af Foxylex, vil være tilgængelige for alle brugere.

Vi har allerede forbedret oversættelserne med visse officielle termer og lovnavne.

Her er et eksempel på en oversat lov (e-handelsloven): www.foxylex.dk/e-handelsloven/#googtrans(dk|en)

To read this in English, click here.
...

Artikel om Foxylex på Trendsonline

Trendsonline.dk har igen skrevet en artikel om Foxylex...
Trendsonline.dk har i dag publiceret en ny artikel om Foxylex på deres side.
Det er en opfølgning på deres artikel fra den 21. maj 2013, og den beskriver lidt om hvordan det er gået indtil videre, hvilke problemer vi har mødt undervejs, og hvad der er i vente fra os i de kommende måneder.
Det går rigtig stærkt for tiden, men vi er meget motiverede til, at fortsætte udviklingen af Foxylex.
Læs artiklen her: http://trendsonline.dk/2014/03/10/foxylex-femdoblet-pa-10-maneder/

Den gamle artikel fra den 21. maj 2013 kan læses her.
...

Ny jobportal

Foxylex har idag åbnet den nye jobportal ”Foxylex Jobs”...

Foxylex Jobs er en jobportal som henvender sig til advokater, jurister, revisorer og økonomer. Det er gratis at opslå jobs på portalen og din annonce vil automatisk blive set af de mange daglige besøgende på jobportalen, Foxylex’s online lovsamling www.foxylex.dk samt andre samarbejdspartnere.

Det er vigtigt for os, at vores annoncører og jobsøgere bliver serviceret bedst muligt, og derfor inviterer vi alle til at sende os feedback, ideer, ris og ros.

Besøg vores jobportal på jobs.foxylex.dk og opret en jobannonce eller søg et job.

Med venlig hilsen
Foxylex

...

Ny version af Foxylex - nu GRATIS f...

Foxylex er blevet opdateret med masser af nyt indhold, nye funktioner, og, ikke minds...

Nye funktioner:

- Foxylex Jobs (ny jobportal)
- Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO)
- Beregnere
- Internationale traktater
- Alle kan skrive offentlige noter
- Deling af noter i grupper
- Nyt overblik på forsiden

Indhold:
- 388 love
- 26 bekendtgørelser
- 31 betænkninger
- 16 BDO’er
- 3 beregnere
- 1 traktat

Foxylex er bygget i samarbejde med jurister og revisorer og deres ønsker og feedback. Derfor høre vi gerne ris og ros fra dig omkring vores system så vi løbende kan lave det bedre.

Vi glæder os over at kunne tilbyde Danmarks mest moderne og avancerede online lovsamling.

Med venlig hilsen
Foxylex

...

Hvorfor er der så mange blå bestemm...

Forklaring på den blå baggrundsfarve...
For nylig udgav beskæftigelsesministeriet en ny bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD-loven). Det er den første bekendtgørelse af LD-loven i 7 år, og med lovbekendtgørelsen blev LD-loven konsolideret med 16 senere ændringslove.

Det er ofte et vanskeligt puslespilsarbejde at konsolidere love, ikke mindst fordi mange af ændringerne har forskelllige ikrafttrædelsesdatoer, der er ændringer til ændringsbestemmelser, ophævelse af ændringer, ændringer, der aldrig træder i kraft (typisk bestemmelser, som folketinget lader være op til den relevante minister at sætte i kraft), og tvetydige ændringer, som man kun kan implementere, hvis man læser og forstår, hvad flertallet i folketinget havde tænkt sig. Det er et arbejde, som ministeriernes dygtige jurister anvender mange ressourcer på, og som bliver dobbeltchecket før lovbekendtgørelsen bliver underskrevet af ministeren og kundgjort i Lovtidende.

Lovene på Foxylex konsolideres løbende, efterhånden som nye bestemmelser træder i kraft. Derfor vedligeholder vi konstant en konsolideret version af alle love. Hver gang et ministerium udsteder en ny lovbekendtgørelse (hvilket for ganske få love sker årligt, mens det for hovedparten af lovene sker med flere års mellemrum), dobbeltchecker vi i Foxylex, om ministeriet har konsolideret lovene på samme måde som os. Det er dels en måde, hvormed vi kvalitetssikrer vores eget arbejde, dels en mulighed for at bidrage med rettelser, hvor der er ukorrektheder på Retsinformation. Når vi finder, at et ministerium har overset en lovændring, glemt at en bestemmelse skal slettes, eller at de har slettet en bestemmelse eller en sætning eller et ord, som ikke er ophævet af folketinget, så anfører vi bestemmelsen, som vi mener, den skal være, og skriver en redaktionel note til bestemmelsen, hvor vi fortæller om forskellen.

Når der er en redaktionel note til en bestemmelse, er bestemmelsen markeret med en blå baggrundsfarve. Trykker man på det lille "i" til højre for bestemmelsen, kan man læse den redaktionelle note. Noterne forsøger vi at supplere med links til retskilderne, så man selv kan dobbeltchecke vores arbejde. Se eksempelvis noten til LD-lovens § 4 d, stk. 3, hvor ministeriet havde indsat teksten til § 4 a, stk. 3.

Generelt så anvender vi det princip, når vi konsoliderer love på Foxylex, at det er lovene, herunder ændringslovene, som gælder. Det er lovene, som er vedtaget af folketinget i overensstemmelse med grundloven, og lovene har forrang for lovbekendtgørelserne. Lovbekendtgørelserne er blot bekendtgørelser af, hvordan ministerierne mener, lovene skal sammenskrives. Hvor der er uoverensstemmelse mellem ministeriernes lovbekendtgørelser, og de af folketinget vedtagne love, så er det lovene, vi følger på Foxylex. Når det er sagt, så bygger vores arbejde i Foxylex med at konsolidere en lov jo ofte oprindeligt på en lovbekendtgørelse, og så er det kun ukorrektheder, der har sneget sig ind i lovgivningen efter denne lovbekendtgørelse, som vi kan opdage.

Vi skriver også en redaktionel note, hvis der er "fejl" eller forglemmelser i lovene. Det kan være, hvis de åbenlyst er blevet optrykt forkert på Retsinformation (f.eks. hvis to afsnit er slået sammen til et, eller hvis et listeelement er gået tabt). Det kan opfte opklares, når man læser forarbejderne. En typisk forglemmelse er, at folketinget ophæver en bestemmelse, men at de glemmer konsekvensændringerne, herunder at slette referencer til den ophævede bestemmelse i samme lov eller i andre love. Her lader vi de nu overflødige referencer stå i lovteksten, mens vi laver en redaktionel note, som hjælper med at afklare forvirringen.

En anden forskel på Retsinformation og Foxylex er, når ministerier vælger at skrive bestemmelser ind i lovbekendtgørelser, som endnu ikke er trådt i kraft, og som altså ikke er gældende endnu. Det vil typisk være bestemmelser, som træder i kraft få måneder efter, lovbekendtgørelsen udstedes. Når ministerierne skriver sådanne fremtidige bestemmelser ind i lovene, skriver de det typisk i indledningen til lovbekendtgørelsen, der hvor de opremser hvilke love, der konsolideres, eller måske - for det er ikke konsekvent - skriver de det i en fodnote. Man forstår godt, hvorfor ministerierne af og til vælger denne løsning; de ved godt, at der kan gå flere år, førend næste lovbekendtgørelse "udkommer", og det er ærgerligt, at bestemmelser, som folketinget allerede har vedtaget, men som ikke helt er trådt i kraft endnu, ikke kommer med i den lovbekendtgørelser, som de laver nu.

Hos Foxylex har vi dog valgt først at implementere bestemmelserne, når de træder i kraft, for det forvirrer meget, hvis der er bestemmelser i loven, som ikke gælder endnu, og vi tror ikke, at den typiske læser nøje studerer den kursiverede indledning eller læser fodnoterne. Og strengt taget skal man jo så læse bestemmelser i en lovbekendtgørelse, der er markeret som historisk på Retsinformation, eller i gamle ændringslove, hvis man vil se, hvad der gælder lige nu. Men værst er det, at det ikke sjældent sker, at disse fremtidige bestemmelser ophæves, før de træder i kraft. 

Det er vores indtryk, at lovene på Retsinformation har meget få fejl, og at såvel lovgivningsprocessen som ministeriernes arbejde med at konsolidere lovene, teknisk set er af høj kvalitet. Når vi alligevel ser så mange ukorrektheder og derfor har lavet flere hundrede redaktionelle noter på Foxylex, så skyldes det nok, at der er så mange love. Det bidrager nok også, at mange af lovene er blevet vedligeholdt og ændret gennem årtier af mange forskellige jurister, som overtager andres arbejde. Ofte ser man også, at administrationen af en lov skifter ministerium flere gange som led i ressortomlægninger. 
...

Ny content editor

Petya P. P. Johannesen er tiltrådt stillingen som content editor pr. 1. september 201...
Nogle af vores brugere har bemærket, at det er begyndt at gå stærkere med at lægge mere indhold på Foxylex. Forandringen skyldes, at vi har ansat vores første content editor, Petya P. P. Johannesen. Senest har Petya arbejdet med oversættelse og legalisering af dokumenter. Hos Foxylex vil hun blandt andet arbejde med opdatering af love og bekendtgørelser samt vores store projekt med lovforarbejder. Velkommen om bord :-)
...

Sådan arbejder vi... "Vores automat...

Vi er blevet spurgt, hvilke automatiske systemer vi anvender til redigering af love, ...
For det første har vi et skræddersyet program, der tager en lov og parser den ind i vores database. I vores database bliver loven lagt i småbidder, hvor hver bid har oplysning om, hvor den passer ind. 
 
Eksempelvis ved vores system at landbrugslovens § 6, nr. 8, litra b, er listeelement b, til listeelement 8, til stk. 1, i § 6, i kapitel 5, i landbrugsloven. Når man har hundrede tusinder bestemmelser, så ville det være en uoverkommelig opgave, hvis det skulle gøres manuelt.
 
Det var ikke let at lave de algoritmer, der skulle bruges, fordi lovene er mere forskellige end man som jurist måske er opmærksom på, og fordi kvaliteten af de HTML-filer, som lovene udgives i hos Retsinformation, er stærkt svingende, således at man ikke kan benytte de almindelige programmelle trick, som man normalt benytter, når man scraper indhold fra HTML-filer.
 
For internationale retsakter som eksempelvis traktater, forordninger, direktiver, udenlandske nationale love m.v. måtte vi bygge et endnu mere fleksibelt system, da disse retsakter er skrevet på endnu flere forskellige måder. Når vi i det nye år kommer rigtigt i gang med den internationale ret, kan man se resultatet af denne parser.
 
Der er mange fordele ved, at vi inddeler lovene i småbidder. Det gør det eksempelvis muligt at tildele forskellige features eller brugerrettigheder til forskellige dele. En anden fordel er, at det gør det lette senere hen at foretage programmelle handlinger på lovene. En tredje fordel er, at det muliggør de dynamiske krydshenvisninger, som hjælper vores brugere med at læse lovene. Det gør det også muligt at opsætte regler for, hvordan forskellige dele skal vises, for eksempel at overskrifter vises med en bestemt skriftstørrelse, underoverskrifter med en anden skriftstørrelse osv. Informationerne bruger vi også til at danne indholdsfortegnelser, hvor det er relevant.
 
Vi har også programmeret et sindrigt system, som notificerer os, når en lov bliver forældet eller når den ændres. Igen er det ikke helt enkelt, blandt andet fordi lovene ofte træder i kraft på bestemte datoer længe efter, at de offentliggøres. Samme system bruger vi også til at notificere brugere, hvis en bestemmelse, de har skrevet noter til, bliver forældet.
 
De fleste af vores krydshenvisninger laves også programmelt. For at opnå det, har vi udviklet nogle algoritmer, som kan genkende og forstå henvisninger i lovteksten.
 
De fleste domme er også indsamlet og bearbejdet automatisk. Vi kan dog ikke beskrive dette nærmere, før vi officielt lancerer vores domssamling.
 
Endelig arbejder vi på et system, der automatisk kan vise lovforarbejder på paragrafniveau, så brugeren kan gå direkte fra en paragraf til Folketingets forarbejder til pågældende paragraf.
...

Sådan arbejder vi... "Retsplejelove...

"Sådan arbejder vi..." artiklerne er en serie blog indlæg, med det formål at give bru...
Da der for nyligt blev bekendtgjort en ny Retsplejelov (for flere detaljer om lovbekendtgørelser klik her) på Retsinformation, tjekkede vi den, som altid, op i mod vores egen konsoliderede version.
Vi fandt en del forskelle, og vi vil gerne fortælle jer lidt om hvad forskellene er. Det vil også give jer et godt indblik i hvilke faldrupper I skal være opmærksomme på, når I bruger Retsinformation.

Forskellene relaterede sig til 2 hovedområder:
- Gamle ændringer der ikke er trådt i kraft endnu
- Ændringer der snart træder i kraft

I det første tilfælde drejer det sig om ændringer helt tilbage fra 2008, som er implementeret i lovbekendtgørelsen, men som endnu ikke er trådt i kraft da justitsministeren ikke har fastlagt ikrafttrædelsestidspunktet. Det betyder at den bekendtgjorte tekst på Retsinformation ikke er den der rent faktisk gælder på nuværende tidspunkt. Der er indlagt fodnoter som kort forklarer at ændringerne ikke er trådt i kraft, men det er ofte nødvendigt at læse flere gamle ændringslove igennem for at finde ud af den gældende ordlyd. 
I det andet tilfælde drejer det sig om ændringer der træder i kraft 2-3 måneder efter lovbekendtgørelsen blev offentliggjort. I dette tilfælde var der ikke nogle forklarende fodnoter på Retsinformation.
I begge tilfælde er det forklaret i indledningen til lovbekendtgørelsen at den bekendtgjorte lovtekst først træder i kraft på det og det tidspunkt.

Vi går alle lovene detaljeret efter i sømmene, og prøver ved hjælp af vores Redaktionelle Noter til en lov i sin helhed (altid tilgængelige i kolonnen til højre for loven), og til de enkelte bestemmelser (vises med blå baggrund og et informationstegn), at gøre det så let som muligt for vores brugere at se kun det der er gældende lige nu.
...

Ugifte samlevende

Om ugifte samlevendes manglende arveret og om samlevertestamente...
Ugifte samlevende, som f.eks. kærester, der bor sammen, arver som udgangspunkt ikke hinanden. Dette gælder selvom de har levet sammen i mange år og selvom de har børn sammen. Hvis ugifte samlevende vil arve hinanden, skal de lave testamente, f.eks. et udvidet samlevertestamente.

Såfremt samlevende har boet sammen i mindst 2 år, eller de venter børn eller allerede har børn sammen, anses de dog som udgangspunkt for nærmeste pårørende i henhold til forsikringsaftalelovens § 105 a, stk. 2, og pensionsopsparingslovens § 5 a, stk. 2, hvilket betyder, at såfremt de ikke har indsat andre som begunstiget i livsforsikringer og pensionsordninger, tilfalder livsforsikringssummer og pensioner den samlevende. Der gælder dog andre regler om, hvem der skal anses for nærmeste pårørede, når  "nærmeste pårørende" er indsat som begunstiget i forsikringer og pensioner før 1. januar 2008.

En efterlevende samlever kan anmode om at få udbetalt et engangsbeløb på kr. 50.000 efter reglerne i ATP-lovens § 14b, såfremt samlivet har bestået i mindst 2 år. Det følger af stk. 3, at beløb nu også kan udbetales til samlevere, som ikke er noteret som samlevende i ATP.

Samlevende med fællesbørn
Såfremt de samlevende kun har fællesbørn, og altså ingen særlivsarvinger, og en af de samlevende dør, arver fællesbørnene som udgangspunkt alt efter afdøde. Den efterlevende samlever arver intet, medmindre der er oprettet et testamente. I sådanne situationer ser man ofte, at den efterlevende samlever må optage store lån for at købe fællesbørnene ud, eller endda er nødt til at sælge familiens bolig. Dette skyldes reglen om, at umyndige må ikke stifte gæld, jf. værgemålsloven § 42, stk. 2, som betyder at børn ikke kan eje fast ejendom, idet eje af fast ejendom altid er forbundet med løbende gældsforhold i form af skatter, og andre udgifter, også selvom der ikke er lån i ejendommen. Justitsministeriet kan dispensere fra reglen, jf. værgemålslovens § 30, hvilket dog typisk kun sker i tilfælde, hvor den umyndiges øvrige formue er ganske betydelig, og hvor der er kort tid til, at den umyndige bliver myndig. Mange samlevende opretter derfor testamente, således at de samlevende arver hinanden og begrænser børnenes arv til tvangsarven.

Samlevende med særbørn
Såfremt den ene samlever eller begge har særbørn, arver særbørnene kun den af de samlevende, som er deres forælder. Også her kan det være relevant at begrænse særbørns arv således at de samlevende kan arve hinanden. Det kan også være relevant at lave testamente, såfremt de samlevende ønsker, at særbørnene skal arve den af de samlevende, som ikke er deres forælder.

Udvidet samlevertestamente
Efter reglerne i arvelovens § 87 kan samlevende oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvorefter de arver hinanden, som om de var ægtefæller. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 88 er opfyldt, herunder at de samlevende venter barn eller har barn sammen, eller at de har levet sammen i mindst 2 år i et ægteskabslignende forhold.

Har de samlevende eksempelvis et fælles barn, og opretter de et almindeligt samlevertestamente, så kan barnets arv højst begrænses til 1/4 af det, barnet vil arve, hvis en af de samlevende dør. Dette skyldes, at barnets tvangsarv er 1/4 af dets arvelod, jf. arvelovens § 5, stk. 1, og at arvelodden som udgangspunkt er det hele. Såfremt de samlevende i stedet opretter et udvidet samlevertestamente, er barnets arvelod som udgangspunkt halvdelen, jf. § 9, stk. 1, og denne halvdel kan så begrænses til 1/4, jf. § 5, stk. 1, hvilket altså er 1/8 af boet efter førstafdøde samlever.

Derudover giver et udvidet samlevertestamente den efterlevende samlever

- ret til forlods at udtage genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, jf. arvelovens § 11, stk. 1, nr. 1.
- ret til suppleringsarv efter arvelovens § 11, stk. 2,
- fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte ejendele, jf. arvelovens § 13, stk. 1,
- ret til arvehenstand, jf. arvelovens kapitel 5.

Et udvidet samlevertestamente giver dog ikke den længstlevende samlever ret til at sidde i uskiftet bo.

Boafgift:
Hvor ægtefæller, som ikke er separerede, er helt undtaget fra at skulle betale boafgift, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, skal samlevende dog betale boafgift på 15 %, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1, og tillægsboafgift på 25%, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Boafgiften fratrækkes inden tillægsboafgiften beregnes, således at den samlede afgift bliver på 36,25 % og ikke på 40% (15% plus 25% af 85%). Det følger dog af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, at såfremt de samlevende har boet sammen i mindst 2 år eller venter barn eller allerede har barn, så beregnes der ikke tillægsboafgift.
...

Uskiftet bo

En beskrivelse af reglerne i arveloven m.v. om uskiftet bo...
En længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med afdødes fællesbo, jf. arvelovens § 17. Hermed slipper den længstlevende ægtefælle for at skifte med det samme. Såfremt ingen af ægtefællerne har lavet testamente betyder det eksempelvis, at den længstlevende ægtefælle undgår at aflevere halvdelen af førstafdødes boslod til livsarvingerne, jf. § 9, stk. 1, hvilket jo typisk svarer til 1/4 af fællesformuen. Derudover slipper den længstlevende ægtefælle for udgiften til at skifte, herunder for udgiften til eventuel advokatbistand og for retsafgifterne efter retsafgiftslovens kapitel 5 b, bortset fra en afgift på kr. 500, jf. retsafgiftsloven § 36 b, stk. 1. En længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Udleveringen af boet
Begæring om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes over for skifteretten. Det kan gøres i det første møde, som typisk er 3-4 uger efter dødsfaldet, eller senere, hvis længstlevende får udsættelse til at overveje situationen.
Begæringen fremsættes på en særlig blanket, som længstlevende kan få i skifteretten eller kan downloade på domstol.dk.

Skifteretten udsteder en skifteretsattest, som dokumenterer at længstlevende har fået boet udleveret til uskiftet bo. Skifteretsattesten skal forevises, hvis længstlevende eksempelvis vil disponere over førstafdødes bankkonti. Attesten bør tinglyses på førstafdødes eventuelle faste ejendomme som adkomst for længstlevende. Hermed kan længstlevende pantsætte eller sælge denne.
Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende indlevere en opgørelser over fællesboets aktiver og passiver til skifteretten samt over sit eventuelle fuldstændige særeje, jf. reglerne i arvelovens § 22. Opgørelserne udarbejdes på særlige blanketter, som man kan få udleveret i skifteretten eller som downloades på domstol.dk. Skifteretten videresender oplysningerne til SKAT.

Samtykke fra særbørn
Såfremt førstafdøde efterlader sig særlivsarvinger (livsarvinger, som ikke også er efterlevendes livsarvinger) kan boet dog kun udleveres til længstlevende såfremt særlivsarvingerne samtykker, jf. § 18. Samtykke kan eventuelt gives på forhånd, og kan gøres uigenkaldeligt. Ofte ser man også, at ægtefællerne i testamente lægger pres på særlivsarvinger ved at "straffe" særlivsarvinger, således at de arver mindre, hvis ikke de meddeler samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Det uskiftede bos bestanddele
Udover det, som ægtefællerne ejede i formuefællesskab, fremgår det af arvelovens § 23, stk. 1, at det uskiftede bo består af alt, hvad den længstlevende ægtefælle efterfølgende erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af førstafdødes død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. arvelovens § 22, stk. 3. Den længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger, pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår heller ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. arvelovens § 22, stk. 3. Beløb, som udbetales fralængstlevendes egne ordningerne, jf. stk. 3, indgår dog i det uskiftede bo, medmindre udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder og lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser må antages ikke at være forbrugt, jf. § 22, stk. 4.
Reglerne om uskiftet bo finder kun anvendelse på øvrige rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de særlige regler, der gælder for disse rettigheder, jf. arvelovens § 22, stk. 6.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at arv, gave, livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser, som tilfalder den længstlevende ægtefælle fra tredjemand, ikke indgår i det uskiftede bo, hvis ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter formuegodets modtagelse, jf. § 22, stk. 7.

Gældshæftelse
En efterlevende ægtefælle, som overtager afdødes bo, skal påtage sig at betale afdødes gæld, jf. arvelovens § 25. Derfor indeholder arvelovens § 19 regler om, at længstlevendes midler skal være tilstrækkelige til at dække forpligtelserne. Såfremt afdøde eller længstlevende er insolvente kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, jf. § 19, stk. 2.

Risikoen ved at overtage gældsforpligtelser afbødes dog af, at længtlevende i henhold til dødsboskiftelovens § 24, stk. 4, skal udstede et såkaldt proklama. Virkningen af dette proklama er, at kreditorer, som ikke har anmeldt sine krav inden for 8 uger, prækluderes, jf. dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, hvilket vil sige at disse krav ikke kan gøres gældende mod boet. Dette gælder dog eksempelvis ikke krav på skatter og afgifter og krav, som er sikret ved pant, herunder lån med pant afdødes faste ejendom, jf. § 83, stk. 2.

Skatter og afgifter
Den længstlevende ægtefælle succederer i den afdøde agtefælles skattemæssige stilling, jf. dødsboskattelovens § 59.

Såfremt længstlevende havde valgt at skifte, havde boet haft mulighed for skattefrie indtægter i 12 måneder ved privat skifte og 24 måneder ved bobestyrerskifte, såfremt boet i øvrigt havde opfyldt betingelserne i dødsboskattelovens § 6 for skattefritagelse. Hvis boet havde været skattepligtigt, havde boet endvidere haft et bofradrag i henhold til dødsboskattelovens § 30. Disse skattefordele har man ikke, såfremt man sidder i uskiftet bo, og det skal derfor tages med i overvejelserne om, hvorvidt man skal skifte.

Begrænsninger i råderetten
Sidder man i uskiftet bo har man samme råderet over det uskiftede bo, som en ejer, jf. arvelovens § 24. Det betyder eksempelvis, at man kan købe aktiver for midlerne i et uskiftet bo, og at man kan sælge aktiver i et uskiftet bo.

Arvelovens § 29 bestemmer, at såfremt den længstlevende ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over det uskiftede bo væsentligt har formindsket boet eller fremkaldt nærliggende risiko for formindskelse, så kan enhver af førstafdødes livsarvinger forlange, at boet skiftes med dem. Som misbrug, som kan udløse misbrugsreglen i arvelovens § 29, stk. 1, nævner stk. 2 eksempelvis uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.

En anden retsvirkning af misbrug er, at enhver livsarving kan kræve vederlag for misbruget af det beholdne fællesbo, jf. arvelovens § 30, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt den længstlevende ægtefælle har anvendt midler af det uskiftede bo til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje eller sine rettigheder omfattet af retsvirkningslovens § 15, stk. 2, der ikke indgår i delingen ved skifte af det uskiftede bo, jf. arvelovens § 29, stk. 2. Omvendt kan længstlevende ægtefælle eller en livsarving kræve vederlag, såfremt ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af det uskiftede bo.

Skifteretten kan efter anmodning fra en arvinge, som gør gældende, at der foreligger misbrug, bestemme af den længstlevende ægtefælle skal give oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue, jf. arvelovens § 29, stk. 3. Livsarvingerne har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne. Hermed har arvingerne mulighed for at kontrollere, om der foreligger misbrug.
§ 29, stk. 4 bestemmer, at såfremt længstlevende forsømmer sin forsørgelsespligt over for en særlivsarving, så skal den længstlevende efter anmodning skifte med denne særlivsarving.
Arvelovens § 30, stk. 1, giver mulighed for, at en livsarving kan rejse omstødelsessag, såfremt den længstlevende ægtefælle af boet har givet gaver eller arveforskud, hvis værdi stod i misforhold til boets formue. Det er dog en forudsætning, at modtageren eller den begunstigede vidste eller burde vide, at ægtefællen var i uskiftet bo, og at dispositionen stod i misforhold til boets formue. Tilsvarende kan udbetaling til en begunstiget af en livsforsikring eller en lignende ordning, der er oprettet for boets midler for et beløb, og som stod i misforhold til boets formue, kræves omstødt, jf. § 30, stk. 2. Efter den længstlevende ægtefælles død finder omstødelsesreglerne dog ikke anvendelse, hvis den pågældende livsarving kan opnå dækning for sin arveret af det beholdne bo via vederlagskravet efter § 30, stk. 1 og 2.

Arvelovens § 32 indeholder frister for omstødelsessagens anlæggelse.

Skifte af uskiftet bo
En ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, kan til enhver tid vælge at skifte med en eller flere livsarvinger, jf. arvelovens § 26, stk. 1. Såfremt ægtefællen ønsker at indgå nyt ægteskab, skal ægtefællen skifte hele det uskiftede bo, jf. § 26, stk. 2, medmindre førstafdødes livsarvinger meddeler skifteafkald, hvorved livsarvingerne så mister deres arveret efter førstafdøde.

Førstafdødes livsarvinger arver kun førstafdøde, såfremt de er i live, når længstlevende dør, eller de er i live når anmodning om skifte fremsættes, såfremt længstlevender skifter boet tidligere, jf. arvelovens § 28, stk. 1. Ved skiftet efter længstlevende ægtefælle beregnes der ikke arv efter førstafdøde til længstlevende, jf. § 28, stk. 2.

Det følger endvidere af § 28, stk. 3, at mellem den førstafdødes livsarvinger deles arven efter arveforholdene på tidspunktet for den længstlevende ægtefælles død, eller efter arveforholdene ved udgangen af det døgn, hvor anmodning om skifte er modtaget i skifteretten. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen arvinger efter den længstlevende, tilfalder hele boet den førstafdøde ægtefælles livsarvinger.
...

Stormflodsskader, oversvømmelser fr...

Hvordan får man erstatning efter stormflodsloven...
Det er Stormrådet, som efter at have rådført sig med DMI og Kystdirektoratet beslutter, om der har været stormflod, oversvømmelser fra vandløb og søer eller stormfald i et givent område, jf. § 2, stk. 4. En af de afgørende ting er, hvor sjælden stormen er. Det er altså ikke skader efter enhver storm, der kan udløse erstatning eller tilskud.

Stormflodsloven skelner mellem

- stormflod, jf. § 2, stk. 1
- oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. § 2, stk. 2, og
- stormfald, jf. § 2, stk. 3.

Andre skader i forbindelse med en storm, f.eks. skader på bygningsdele, der blæser væk eller personskade, omfattes ikke af loven. Disse skader vil ofte være dækket af private forsikringer.

Stormfald
Det er kun private ejere, som defineret i § 3, der kan få tilskud for stormfaldsskader, og kun til fredsskov (se skovlovens kapitel 2 og 3). Det er endvidere en betingelse, at skoven er dækket af en basisforsikring, jf. § 11. De nærmere regler om tilskud til genopbygning af privat fredsskov findes i stormflodslovens kapitel 3.

Stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer
Erstatning for stormflodsskader og skader fra oversvømmelser fra vandløb og søer udbetales kun for fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig brandforsikring, jf. § 4, stk. 1. Erstatningen udbetales til den ejer eller for eksempel panthaver (f.eks. en bank eller kreditforening), som har lidt et tab, jf. § 5.

Systematikken for stormflodsskader og skader fra oversvømmelser fra vandløb og søer er, at skadelidte anmelder skaden til det forsikringsselskab, hvor vedkommende er brandforsikret. Anmeldelsen skal foretages senest 2 måneder efter skadens indtræden, jf. §§ 8 og 8 a. Forsikringsselskabet behandler da sagen, men det er Stormrådet, som udbetaler erstatningen.

§ 4, stk. 2, opremser forskellige typer af fast ejendom og løsøre, som ikke dækkes, f.eks. fast ejendom og løsøre, som det i almindelighed er muligt at tegne stormflodsforsikring for, og løsøre i kældre, og erhvervsvirksomheders løsøre i lagerbygninger, som ikke er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn.

Der fratrækkes desuden en selvrisiko inden erstatningen udbetales: 

For løsøre er selvrisikoen kr. 10.000, § 6, stk. 1, nr. 3 og § 6a, stk. 1, nr. 3.
For private ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8% ved første skade, 13% ved anden skade og 18% ved 3. og senere skader, dog mindst kr. 8.000, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 og § 6a, stk. 1, nr. 1.

For fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 13% ved første skade, 18% ved anden skade og 23% ved 3. og senere skader, dog mindst kr. 13.000, jf. § 6, stk. 1, nr. 2 og § 6a, stk. 1, nr. 2.

Såfremt der er tale om en stormflod, der sker sjældnere end hvert 50. år er selvrisikoen ved stormflodsskader (men ikke skader fra oversvømmelser fra vandløb eller søer) dog mindre, jf. § 6, stk. 2

Efter § 7 er der endvidere mulighed for, at erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde.

Klage
Klager over forsikringsselskabets afgørelser kan indbringes for Stormrådet, jf. § 30. Stormrådet afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder, men kan selvsagt indbringes for domstolene.


...

Testamenters ugyldighed

Hvad gør et testamente ugyldigt, og hvem kan gøre indsigelse mod testamentet?...
Arvelovens kapitel 12 indeholder reglerne om testamenters ugyldighed.
Et testamente bliver ikke erklæret ugyldigt pr. automatik, men kun hvis nogen, som ellers ville have arvet, gør indsigelse mod testamentet, jf. § 79.

Arvelovens § 69 bestemmer via henvisning til formkravene, at et testamente er ugyldigt, såfremt testator ikke opfyldte alderskravet, eller såfremt testamentet ikke blev oprettet under overværelse af vitterlighedsvidner eller for en notar.

§§ 70 - 72 er bevisbyrderegler / fortolkningsregler. § 70 siger, at at testamenter indgået for notaren (notartestamenter) som udgangspunkt skal anses som bevis for de forhold, der er omfattet af attestationen. Her lægges bevisbyrden for, at testamentet ikke blev oprettet altså på den, der gør indsigelse mod testamentet.

§ 71 bestemmer, at den der vil påberåbe sig et vidnetestamente skal godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet. Her lægges bevisbyrden for, at testamentet blev oprettet således på den, der vil påberåbe sig testamentet, f.eks. den, der i testamentet er indsat til at arve. § 71, stk. 2 modererer byrden, idet bestemmelsen siger, at vidnernes påtegning på vidnetestamentet om de forhold, der er nævnt i § 64, stk. 1, skal anses som bevis for testamentet, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed.

§ 72 om nødstestamenter indeholder den strengeste bevisbyrderegel, idet nødtestamenter som udgangspunkt anses for ugyldige, medmindre det kan anses for sikkert, at testamentet er udtryk for testators beslutning og er oprettet af denne, og det må antages, at testator ikke var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet.

Arvelovens § 74 indeholder den vigtige regel, at et testamente er ugyldigt, såfremt testator ved testamentets oprettelse på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele. Det betyder, at er f.eks. et ældre person blevet dement, er det for sent at oprette testamente. I praksis sker der en vis frasortering ved oprettelsen, når enten advokaten, som rådgiver testator, eller notaren eller (sjældnere) vitterlighedsvidnerne nægter at medvirke.
§§ 75 og 76 indeholder almindelige regler om ugyldighed i tilfælde af tvang eller fejlskrift m.v.
§ 78 er en lidt besynderlig bestemmelse, som forhindrer testator i at bestemme, at hans ejendele skal tilintetgøres eller træffe tilsvarende bestemmelser, som ifølge lovgiver "savner fornuft".
Ud over de regler, som opremses i kapitel 12, kan der også gøres indsigelse mod testamentariske bestemmelser, som er i strid med arvelovens regler om tvangsarv.


...
Krydshenvisninger

Når du fører musen ind over en krydshenvisning, kan du se teksten fra den bestemmelse, der refereres til, f.eks.:

Ferielovens §43, stk. 1, nr. 7.

Du behøver derfor ikke længere scrolle op og ned i en lov eller bladre frem og tilbage mellem forskellige love for at forstå indholdet. Teksten forsvinder igen, når du flytter musen væk. Hvis du gerne vil beholde teksten, skal du bare klikke på henvisningen. Du kan have flere henvisninger åbne på samme tid og flytte rundt på dem, hvilket kan lette forståelsen af svære bestemmelser med mange krydshenvisninger.

Navigering

Lovene (eller bekendtgørelserne, DBO’erne osv.) er dit primære værktøj. Der bliver flere love, og lovene bliver længere. Vi har derfor gjort meget ud af, at gøre navigering rundt i lovene så let som muligt, så du hurtigt kan finde de bestemmelser, du skal bruge, og så du sparer tid.

Vi har indholdsfortegnelser til venstre for loven og en paragraflinje og et paragraffelt ovenover loven, der gør, at du omgående finder det sted i loven du søger.

Skal du finde §20, så skriver du blot ’20’ i paragraffeltet og trykker enter.

Skal jeg oprette en profil?

Du kan sagtens bruge Foxylex uden at oprette en profil, men så får du ikke adgang til alle funktionerne.

For eksempel skal man være logget ind, for at skrive noter til de enkelte bestemmelser. Noterne kan være private, eller offentligt tilgængelig, eller du kan vælge at dele dem med en gruppe du tilhører. Man opretter grupper fra sin profilside.

Man skal også være logget ind for at kunne foreslå nyt indhold til Foxylex, det gør man via brugermenuen i øverste højre hjørne.

Translate to
Læg en besked til Foxylex
Læg en besked til os med ris, ros, forslag til forbedringer eller nyt indhold.
Du kan også spørge os om indhold, funktionaliteter m.m.
Men vi tilbyder ikke juridisk rådgivning.